hent som pdf (9 MB) - Studieafdelingen og Arkivet - Dansk ...

Det var en klokkeklar advarsel, så at sige fra hestens egen mund, og fra
officiel dansk side var man da også for længst i gang med at lægge låg,
luger og dæksler på pressen.
12.18. Låg på den danske presse – oktober 1937
I mellemtiden var Der Schleswiger-affæren den 27. oktober 1937 blevet
gjort til genstand for forhandlinger i Udenrigspolitisk Nævn. Udenrigsminister
P. Munch udtalte her, at “den rolige måde, denne sag i sin tid
blev taget på fra dansk side, havde vist sig heldig, og at den den danske
mindretalspresse givne tilladelse til udgivelse af Der Schleswiger som
tidsskrift på tysk, omend dette ikke gav Danmark fuld satisfaktion, dog
måtte føles som en indrømmelse fra tysk side”. Men P. Munch nævnte
også, at dansk presse efterfølgende havde fremhævet, at der bestod et
modsætningsforhold mellem myndighederne i Berlin og grænsetyskerne,
og han betonede vigtigheden af, at “dette ikke uddybes videre fra dansk
side, idet resultatet af en sådan linje før eller senere ville føre til et dementi
fra Berlin af tilstedeværelsen af et sådant modsætningsforhold”. P.
Munch bemærkede samtidig, at ordene i redegørelsen for redaktør Jacob
Kronikas samtaler i Berlin med vedkommende embedsmænd i det tyske
Propagandaministerium den 26. august 1937, om at: “Der eksisterer for
Tyskland i hele det slesvigske område ikke noget irredenta-spørgsmål”,
nu i pressen i Slesvig-Holsten var omskrevet til “grænsespørgsmålet er
ikke aktuelt i øjeblikket”.
Den konservative Holger Andersen var enig i, at man fra dansk side
ikke burde gøre mere ud af at fremhæve en modsætning mellem Berlin
og den tyske grænsepresse. “Berlin vil selvfølgelig aldrig desavouere
grænsetyskerne”. Venstremanden Hans Jefsen-Christensen mente også,
at “akademiske drøftelser af grænsespørgsmålet” burde undgås; han ville
straks skrive til Flensborg Avis og bede den holde igen, og også Holger
Andersen lovede at gøre sin indflydelse gældende. 131
Udenrigsministeren tog i de samme dage en fornyet samtale med hovedstadsbladenes
redaktører samt med Jyllandspostens københavnske repræsentant.
132
Også andetsteds i den danske udenrigstjeneste blev der arbejdet hektisk
på at få inddæmmet de sidste danske hedsporer. Konsul Lauritz Larsen
var blevet opmærksom på en række nært forestående danske møder,
der på “betænkelig måde nærmer sig til dansk-tyske grænseemner, der
muligvis kan give anledning til uoverlagte udtalelser”. Han henstillede
derfor i en indberetning til Udenrigsministeriet den 29. oktober 1937, at
det “på passende diskret måde søges at modvirke – i betragtning af de
i øjeblikket foreliggende forhold –, at uforsigtige danske udtalelser skal
give anledning til nye tysk-danske pressesammenstød”.
Det af Ernst Schrøder omtalte møde i Haderslev blev arrangeret af
Grænseforeningen. Her mente Larsen, at en henvendelse til formanden,
rektor H.P. Hansen, eller til forretningsføreren, general Birke, ville møde
forståelse. Larsen havde samme dag selv skrevet til general Birke, idet
647