hent som pdf (9 MB) - Studieafdelingen og Arkivet - Dansk ...

man villet supplere Førerens ord og bidrage til belysning af den hårdnakkede
sovjetiske modstand. Derved fremhævedes de store sejre og triumfer
i øst endog stærkere. Det var L.P. Christensens faste overbevisning, at
artiklen – i sin helhed og ikke kun i de påklagede uddrag – var blevet opfattet,
som det var hensigten af danske læsere, “over for hvilke en særlig
form som bekendt er formålstjenlig”. Dette var et argument, der i hvert
fald tidligere havde givet bonus.
L.P. Christensen havde, fortsatte han, været højst overrasket over advarslens
skarphed: Siden udskiftningen ved chefredaktionen i sommeren
1940 havde Flensborg Avis kun modtaget enkelte korrektioner, der hverken
i form eller i indhold kunne anses for at være tungtvejende – og det
kunne vel i øvrigt ikke være meningen, at den nye chefredaktion arvede
den gamles synderegister. Korrektiverne havde drejet sig om uønskede
vejr-, handels- og høstudsigter, om den rette betegnelse af landsdele og
lignende. Reichspropagandaamt ville kunne bekræfte, at Flensborg Avis altid
øjeblikkeligt og omhyggeligt havde efterkommet dets henstillinger.
Fra Propagandaministeriet var kommet to påtaler, nemlig om aflytning af
svensk radio i sprogundervisningsøjemed og om den rette måde at angive
kilden til en artikel. I begge tilfælde havde Flensborg Avis på det alleromhyggeligste
efterkommet påtalerne. Med hensyn til L.P. Christensens
og avisens loyale grundtone og loyale indstilling i det hele taget kunne
der ikke herske den mindste tvivl: “I mere end 20 år har jeg deltaget i forhandlinger
indtil ministerieniveau om mindretallets kulturelle forhold,
og aldrig er der ytret den slags betænkelighed om min person”, skrev
han. L.P. Christensen anførte desuden sit arbejde i byforvaltning, kulturliv
og dansk-tysk kulturudveksling og andre tiltag og arrangementer til
dansk-tysk tilnærmelse og forståelse, samt den anerkendelse, han havde
høstet derfor fra både dansk og tysk side. Dette skete for yderligere at understrege
den forventning, “at min loyale indstilling ikke betvivles”. L.P.
Christensen bad derfor Reichspropagandaamt om at viderebefordre redegørelsen
til Propagandaministeriet med velvillig anbefaling og med indtrængende
bøn om, om muligt at ophæve eller i det mindste mildne den
tungtvejende Verwarnung.
Men som tidligere anført var der en afgrund mellem den statsborgerlige
loyalitet, L.P. Christensen og mindretallet var villig til at udvise – og
udviste, og den totale magt over sjælene, som det national-socialistiske
regime forlangte. For regimet var alt andet end blind lydighed og en fanatisk
nazistisk indstilling allerede på kant med det tilladelige. L.P. Christensen
besluttede sig for “indtil videre ganske at undlade at kommentere
begivenheder i forbindelse med krigen”, kunne Dons-Møller den 3.
december 1941 meddele Udenrigsministeriet.
I mellemtiden var Kronika i sving i Berlin med at trykke på de rette
knapper. Ved et pressemøde i Propagandaministeriet omkring den 1. december
1941 med deltagelse af en række udenlandske journalister, lod
Kronika en bemærkning falde om, at der var én avis, nemlig Flensborg
Avis, der indtog en særstilling i Tyskland. Dertil bemærkede overregeringsråd
Werner Stephan, at “der jo havde været visse vanskeligheder,
887