hent som pdf (9 MB) - Studieafdelingen og Arkivet - Dansk ...

indstillet. Alligevel er der betydelige ligheder. Christian Paulsen lagde
navnlig vægt på sprogets betydning og kritiserede misforholdet mellem
administrationssprog og folkesprog i Nordslesvig. Grundtvigs og Christian
Paulsens tanker blev ført ud i livet af Christian Flor, professor i dansk
ved Kiels Universitet i 1830’erne og 1840’erne. Den energiske og praktisk
anlagte Flor blev, inspireret af både Grundtvig og i samarbejde med teoretikeren
Christian Paulsen, den åndelige bagmand bag den danske nationale
vækkelse i Nordslesvig. Han hentede en del af det ideologiske
grundlag til den dansk-nationale offensiv i Nordslesvig i 1840’erne, hvor
dansk folkelighed i sprog og kultur var under tryk fra tyskhed og embedsmænd,
hos Grundtvigs syn på nationalitet og folkelighed. Flors ideer
om et samvirke mellem kongehånd og folkestemme passede som fod i hose
på forholdene i Nordslesvig, hvor bønderne traditionelt var anti-liberale,
kongetro – og nærede en indgroet mistillid til den tysktalende og tyskliberale
embedsstand. I Nordslesvig fik nationalismen derfor politisk set
et konservativt, kongetro præg. Dette forstærkedes kun af den traditionelle
stejle hævdelse af slesvigske særrettigheder – det såkaldte slesvigske
standpunkt, som blandt andet var blevet hævdet i Jessens barndomshjem.
Ifølge dette slesvigske standpunkt kunne hverken rigsdansk eller preussisk
administration ustraffet bryde århundredegamle traditioner eller
hævdvundne rettigheder. Dette synspunkt medførte blandt andet, at Jessen
senere bedømte den danske administration mellem krigene 1850-1864
og navnlig sprogreskripterne hårdt.
Flor medvirkede til stiftelsen af den første folkehøjskole i 1844, Rødding
Højskole, hvis første forstander han blev, og Flor var samtidig i 1838
initiativtager til udgivelsen af Haderslev-avisen Dannevirke, den første
dansksprogede avis i Hertugdømmet, hvis redaktør, P. Chr. Koch, var
tilsvarende stærkt påvirket af Grundtvigs tanker. Jens Jessen havde som
barn og ganske ung med glubende interesse læst sig igennem de bunker
af gamle eksemplarer af Dannevirke fra 1840’erne og 1850’erne, der lå i
barndomshjemmets gæsteværelse. 14
Jessens forhold til selve Højskolebevægelsen var dog ingenlunde
ukompliceret. Jessen havde midt i 1880’erne navnlig anket over, at blandt
andet Askov Højskole politiserede til fordel for Venstre. På dette punkt
stod Jessen og Højskolen meget langt fra hinanden.
Jessen stod nærmere Rødding-traditionen, der lagde vægt på kundskabsmeddelelse
og oplysning med henblik på national bevidstgørelse,
end på den Koldske tradition, hvis mål var religiøs vækkelse. Men Jessen
var ikke for ingenting skolelærer, og i modsætning til Rødding-traditionen
– og Højskolebevægelsen i det hele taget – havde han helst set en
form for eksaminering af eleverne. 15
Dette førte i 1886 til en meningsudveksling med forstander på Askov
Højskole Ludvig Schrøder, og Jessen tog siden imod en invitation til at
komme og se skolen. Jessen blev positivt overrasket over undervisningen,
og sendte i foråret 1897 sin unge medarbejder Ernst Christiansen på
et kortere ophold på Askov. Selv blev Jessen fra 1897 og i årene fremover
en velset gæst og foredragsholder på skolen. Han traf sammen med læ-
36