hent som pdf (9 MB) - Studieafdelingen og Arkivet - Dansk ...

Men heller ikke i 1935 blev Flensborg Avis omdannet. I 1935 modtog
Flensborg Avis via Hans Jefsen Christensen hvert kvartal punktligt 15.000
kroner fra den ene kasse og 11.000 kroner fra den anden – begge kasser
nu administreret af Hans Jefsen Christensen, altså i alt 104.000 kroner. 98
Eller tilstrækkeligt til endnu et år. De følgende års tilskud var alle i samme
størrelsesorden, og “med denne krykke kunne Flensborg Avis akkurat
overleve”. 99 I det mindste behøvede man ikke længere at frygte for økonomisk
ruin, og alene dette var en stor lettelse.
9.6. socialdemokratisk annonceboykot i sønderborg 1934-1937
De tyske myndigheder havde – efter en boykotningsperiode, der navnlig
havde ramt Der Schleswiger – siden midten af 1920’erne været flinke til at
give Flensborg Avis offentlige annoncer. 100 Det så faktisk værre ud nord
for grænsen. I marts 1935 drøftede Sønderborg byråd, om Hejmdal og
Flensborg Avis også burde have tilsendt byens kommunale kundgørelser.
Det var borgmester Nielsen, der foreslog det, idet han gjorde gældende,
at der i begge tilfælde var tale om gamle egnsblade, der altid var med
til at varetage byens og egnens interesser. En socialdemokratisk rådmand
med det i den pågældende situation knap så heldige navn Preuss udtalte
sig imod idéen, idet han bl.a. bemærkede, at Flensborg Avis ikke var
“hjemmehørende” i Sønderborg. Der blev stemt om sagen, der endte med
5 stemmer for, 8 imod og 7 undlod at stemme. Flensborg Avis kommenterede
sagen i en temmelig spids tone den 22. marts 1935: “Det må i høj
grad undre, at den langt sydfra indvandrede tyske socialdemokrat Preuss
har dristighed nok til at tale om, at Flensborg Avis ikke har hjemstavnsret”
på Sønderborgkanten, hvor det havde været holdt i henved 70 år. Avisen
forstod heller ikke, at det tyske byrådsmedlem, grosserer Otto Petersen,
havde udtalt sig imod, for Nordschleswigsche Zeitung fik kommunale og
officielle annoncer også i byer og sogne, hvor det så godt som ingen udbredelse
havde. “Man skulle synes, det ville være rimeligt, om man fremtidig
fra dansk side tager sit bestik herefter”. Den tyske gruppe gavnede
ikke sin sag ved at nedstemme de to danske blades andragende, mente
Flensborg Avis, og “ved nærmere overvejelser må det være uholdbart, at
den tyske gruppe og medlemmer af den socialdemokratiske gruppe finder
hinanden i denne sag”.
Ernst Christiansen tilstillede uforknyt et nyt andragende til Sønderborg
byråd det følgende år, men det blev på et byrådsmøde i Sønderborg den
7. februar 1936 atter afvist – med socialdemokraternes stemmer. Flensborg
Avis kommenterede sagen med stor bitterhed den 8. februar 1936, idet
man fremhævede, at Nord schleswigsche Zeitung uden videre fik alle byens
bekendtgørelser. Det fik konsul Lauritz Larsen til at tage affære. Den 8.
februar 1936 skrev han til afdelingschef Bent Falkenstjerne i Udenrigsministeriet
og erklærede, at han var tilbøjelig til at tro, at byrådets afvisning
af Flensborg Avis’ andragende “kunne øve en vis indflydelse på hele mindretallet
hernede, som deri rimeligvis vil se en vis mangel på forståelse
fra dansk side”. Mindretallet, og ikke mindst de unge indenfor mindre-
403