hent som pdf (9 MB) - Studieafdelingen og Arkivet - Dansk ...

Alfred-Ingemar Berndt (1905-
1945) var som ministerialråd i
Propagandaministeriets presseafdeling
ansvarlig for forbudet
mod Der Schleswiger den 21.
august 1937. Under forhandlinger
med Jacob Kronika den
26. august 1937 forsøgte han
at gøre skaden god igen ved at
erklære, at der “slet ikke fandtes
nogen irredanta i Slesvig,
hverken syd eller nord for grænsen”.
Udtalelsen repræsenterede
et brud med det hidtidige officielle
tyske syn på den dansktyske
grænse, og gav Flensborg
Avis et frygtindgydende våben
i hænde i grænsekampen – og
den var helt umulig at leve med
for slesvig-holstenerne. Alfred-
Ingemar Berndt (i lyst jakkesæt)
ses her bag Adolf Hitler i 1937.
(Arkivet og Studieafdelingen
ved Dansk Centralbibliotek for
Sydslesvig).
tember 1937 og denne dag overdraget til det danske gesandtskab i Berlin
til orientering 64 , var hverken Berndt eller Bade glade for situationen: “Vi
er forfærdede over de virkninger, som bladforbudet har fået”, udtalte de;
“dette har ikke været tilsigtet, og vi har ikke tænkt os muligheden af, at
dette forbud kunne have fået en sådan virkning i hele Danmark. Vi vil
gerne her i dag med Dem ganske åbent drøfte hele stillingen, og vi beder
Dem om at yde os Deres hjælp til i så stort omfang som muligt at genoprette,
hvad der er blevet ødelagt i det dansk-tyske forhold”.
Kronika havde gennem lang tid kendt de to herrer, forklarede han i sit
referat, så “jeg havde ingen grund til fra min side at afvise en indgående
og åbenhjertig samtale”.
De tre blev enige om at søge at realisere to mål: For det første at fastslå
over for offentligheden, at der i fremtiden skulle bestå det bedst mulige
forhold mellem den tyske stat og det danske mindretal i Slesvig. For det
andet over for den danske offentlighed at tilkendegive, at det nye Tysklands
regime ønskede at bevare og uddybe det bedst mulige forhold mellem
de to nabolande Danmark og Tyskland. “Min samtale med de to herrer
den 26. august blev meget omfattende”, fortsætter Kronika, “vi var
inde på hele den historiske udvikling af sprog og sindelag i Sønderjylland.
Jeg forklarede de to herrer, hvorfor vi i Slesvig lige fra ca. året 1840
havde haft en tyskskreven dansk presse. Vi beskæftigede os med den nye
599