hent som pdf (9 MB) - Studieafdelingen og Arkivet - Dansk ...

ster et betegnende lys på hele indstillingen hos de ansvarlige mænd i den
danske mindretalspresse”. Det danske mindretal og i særlig grad dets organ
Flensborg Avis havde hidtil indtaget en holdning, der på ingen måde
kunne betegnes som loyal over for riget, fandt SS-Oberführer Müller: “Mindretallets
førende personligheder har til dels udtrykt deres modvillige og
fjendtlige indstilling helt åbent”. 98
Selvom Auswärtiges Amt og til dels Propagandaministeriet i nogen grad
var på avisens side, så var der fortsat på meget indflydelsesrige steder en
udtalt modvilje mod mindretallet og Flensborg Avis. At disse skulle findes
i Slesvig-Holsten, understreges af det stadige beskyldninger for ”Ejderdanskhed”.
Det blev dog efter alt at dømme Auswärtiges Amt, der fik det sidste ord
at skulle have sagt i denne sag.
Den 30. september 1940 fandt så drøftelsen med slesvig-holstenerne sted
i Rigspropagandaministeriet, under deltagelse af Lektor Petersen fra
Reichs propagandaamt i Kiel og under tilsyn af Volksdeutsche Mittelstelle, repræsenteret
ved assessor Riemann. Resultatet af drøftelserne meddeltes
den samme eftermiddag til Kronika: L.P. Christensen var accepteret som
chefredaktør på Flensborg Avis og Tage Jessen som hans stedfortræder,
men det blev understreget, at bladet måtte udvise den største forsigtighed
og navnlig afholde sig fra på nogen måde “at give udtryk for Ejderdanske
tendenser” – og sigtede her til Uffe-skolen i Tønning, der var slesvig-holstenerne
en så stor torn i øjet, at det næsten ikke var til at bære. 99
Der skulle ikke søges nogen redaktør i Danmark, og forhandlingerne med
danske presseorganisationer skulle afbrydes med det samme. Der ville
ikke blive afgivet formelle eller offentlige erklæringer – “Kiel er betænkt
på sin prestige; dette tager vi hensyn til, idet vi ikke forlanger nogen udtrykkelig
tilbagekaldelse af tidligere udtalelser fra Kiel vedr. bladet”, hedder
det i et brev fra Kronika til L.P. Christensen den 30. september 1940.
Propagandaministeriet havde sagt til “d’herrer fra Kiel og fra VoMi, at jeg
ville tage til Flensborg, dersom man fastholdt afvisningen af L.P. Alle var
enige om, at et sådant resultat måtte undgås”. 100
Ifølge Kronikas optegnelser udtalte Stephan efter mødet: “Det er jo
ingen hemmelighed, hverken for ham eller for Dem, at man i Flensborg
og i Kiel uafbrudt er på vagt over for det danske mindretals presse og
dets virke i det hele taget”, ikke mindst med henblik på dansk aktivitet så
langt mod syd som Ejdersted. Det blev samtidig meddelt Kronika, at der
ikke ville tilgå avisen en officiel meddelelse om den trufne afgørelse, ligesom
man gav udtryk for, at sagen ikke måtte omtales offentligt. 101
L.P. Christensen var svært overrasket over at blive anset for at være
Ejderdansker: “Skal jeg være Ejderdansker, findes der næppe nogen inden
for mindretallet, der ikke er det”, skrev han til Kronika den 23. september
1940. Havde man ikke dengang i 1920 kæmpet for Flensborg, ville også
tyskerne have foragtet os, havde L.P. Christensen engang sagt til Kracht –
og Kracht havde ikke modsagt ham. Hans bog Slesvig Delt rummede også
tekster af Dannevirkefolk, javel, men “ellers ville værket ikke have været
871