hent som pdf (9 MB) - Studieafdelingen og Arkivet - Dansk ...

tional samling om Sønderjylland, således som de var blevet fremlagt og
havde mødt tilslutning på mødet den 30. januar 1934. 38
Blev der truffet beslutning om ikke at gennemføre Ernst Christiansens
planer, så var man nødt til i stedet så hurtigt som muligt at forsøge at
imødegå den forøgede konkurrence og forsøge at tilbageerobre markedsandele
i Nordslesvig. Ellers fik Hejmdal og de øvrige aviser et forspring,
som det kunne blive vanskeligt eller umuligt at indhente. Forud for generalforsamlingen
forsøgte Ernst Christiansen at styrke Flensborg Avis ved
at få placeret A.P. Møllers håndgangne mand Anker Jørgensen i tilsynsrådet
til erstatning for borgmester Ernst Kaper, der ønskede at trække sig.
Det ville give tilsynsrådet mere tyngde. Men det fandt A.P. Møller ikke
nødvendigt. 39
Endelig midt i marts 1934 kom der skred i sagen: Med meget kort varsel
blev Flensborg Avis-folkene kaldt til møde i København den 24. marts
1934. Ernst Christiansen havde fem dage forinden en samtale med amtsfuldmægtig
Viggo Florander og Hans Jefsen Christensen i Tønder for at
afstemme holdningerne, inden man drog til mødet i København. 40 Det
viste sig at være sværere end som så, for nu begyndte Florander at gøre
knuder. Han var betænkelig ved, at planen ville nedprioritere vesteregnen.
Han så hellere en redaktionel oprustning, så Flensborg Avis fortsat
lagde mest mulig vægt på vestegnen – altså planer, der gik stik imod Ernst
Christiansens. Den idé skød Ernst Christiansen da også noget så eftertrykkeligt
i sænk ved at henvise til, at da Theofilus Larsen i 1921 havde ladet
anskaffe maskiner og indrette eget trykkeri i Tønder, så lokalstoffet
kunne trykkes på stedet og klæbes ind i hovedbladet, når det ankom med
toget tidligt om morgenen, så forlængede det ganske vist sluttidspunktet
for redaktionen af lokalstoffet med mange timer og styrkede dermed
avis ens aktualitet og konkurrenceevne, men beklageligvis medvirkede
dette til at svække bladhusets økonomi så drastisk, at hverken Theofilus
Larsen eller trykningen i Tønder overlevede længe. Det gjorde derimod
gælden, der lige indtil oprettelsen af aktieselskabet i 1930 havde tynget
avisen meget. For selvom avisens vilkår dengang i 1920’erne var andre
og langt bedre end nu, midt i 1930’erne, og skønt Vestslesvigs Tidende dengang
stod langt stærkere m.h.t. abonnement og annoncer, og skønt bladkonkurrencen
dengang var betydeligt mindre, så kunne ekstraudgiften i
forbindelse med trykningen på ingen måde bæres af den beskedne fremgang
på nogle få hundrede flere holdere, som kunne forventes. Under saneringen
efter den Theofilus Larsenske periode måtte trykningen i Tønder
opgives som en “fuldkommen mislykket spekulation”. Derfor ville
Ernst Christiansen nu “efter så lang tids forløb, da avisen står uendeligt
langt svagere og problemet er hele bladets eksistens – eller rettere, dette
er for mig hovedsagen, muligheden for videreførelsen af dets vigtige nationale
opgave – under ingen omstændigheder være med til at styrte bladet
ud i en meget risikabel fornyelse af forsøget fra dengang. Det ansvar
kan og vil jeg ikke bære”. Der stod betydeligt mere på spil nu. Det var
nu eller aldrig, hvis Flensborg Avis skulle bringes videre ind i fremtiden.
Intet tydede på, at der om et par år ville blive bedre vilkår for “en virke-
383