hent som pdf (9 MB) - Studieafdelingen og Arkivet - Dansk ...

12. Der SchleSwiger-affæren 1937-1938
12.1. ernst Christians en i modoffensiv – Dansk grænselære på tysk
Berlin var udadtil tilsyneladende helt upåvirket af den slesvig-holstenske
kampagne for at få den dansk-tyske grænse på dagsordenen. I april 1937
kom rigsleder Alfred Rosenberg til Flensborg – og han sagde ikke ét eneste
ord om grænsen, hvad man ellers ville have kunnet forvente. I den
danske presse blev dette tolket, som at der ikke forelå nogen foranledning
til at komme ind på spørgsmålet, og Flensborg Avis skrev direkte den
7. april 1937, at rigslederens tavshed “må anses som en bekræftelse på, at
der her ikke består modsætninger, og at den tyske førers ord om agtelsen
over for fremmede folks ret og om livsbetingelserne for de nationale mindretal
overflødiggør særlige udtalelser i et grænseland, hvor der er sikret
et godt naboforhold”.
Heroverfor skrev Flensburger Nachrichten den 10. april 1937: “Lige så
ubetinget vi tiltræder Førerens ord om agtelse for fremmed ret, og lige
så meget vi giver Flensborg Avis ret i, at den nationalsocialistiske indstilling
over for de nationale mindretal overflødiggør særlige udtalelser, lige
så meget må vi nedlægge indsigelse imod, at der i nationalsocialistiske lederes
taler formodes stiltiende grænsepolitiske indrømmelser, som slet ikke er blevet
gjort. Den slags formodninger – hvad enten de fremsættes åbent eller
skjult – har efterhånden tabt al tiltrækning til at kunne virke”.
Nederlaget i både Alnor-affæren og den følgende kampagne imod
Kronika havde så langt fra fået slesvig-holstenerne til at resignere – tvært
imod. Man bekæmpede fortsat ihærdigt enhver antydning af, at Tyskland
skulle have anerkendt grænsen i nord og forsøgte fortsat at holde grænsespørgsmålet
åbent. Uden håbet om en snarlig grænserevision som stadigt
omkvæd var der nemlig risiko for, at den tyske agitation i Nordslesvig
ville tabe pusten. Men det var helt åbenlyst også ekstremt irriterende for
slesvig-holstenerne gang på gang i Flensborg Avis at se fremhævet, at Berlin
tilsyneladende ikke interesserede sig stort for den dansk-tyske grænse
og måske ligefrem havde anerkendt den. Det var de slesvig-holstenske
grænseaktivisters egen største frygt – og det var direkte ødelæggende for
deres propaganda på begge sider af grænsen. Det var altså fortsat et stort
slesvig-holstensk ønske at få lukket munden på Flensborg Avis. Midlet var
tilsyneladende fortsat direkte angreb på bladets ledende redaktør.
I april 1937 udkom næste bind af Karl Alnors Handbuch zur Schleswigschen
Frage – og da Ernst Christiansen den 12. april 1937 havde læst det
igennem, noterede han i sin dagbog, at det om muligt var endnu værre
end det foregående; han var så ophidset, at han dårligt kunne falde til ro
om aftenen. 1 Alligevel tog han ikke til genmæle i sin avis. Medvirkende
hertil har formentlig været forskrækkelsen over, hvor alvorligt den foregående
kontrovers havde udviklet sig – det var tilsyneladende på et hængende
hår, han var sluppet med en advarsel. Det spillede formentlig også
en rolle, at konsul Larsen, der under hele affæren havde gjort, hvad han
overhovedet kunne for at hjælpe Ernst Christiansen, efterfølgende næppe
569