hent som pdf (9 MB) - Studieafdelingen og Arkivet - Dansk ...

sen, på et sendemandsmøde i Sønderborg den 2. juni 1934 erklærede, at
den danske stat burde træde til og støtte Flensborg Avis, så længe valutasituationen
så ud, som den gjorde. Christmas Møller udtalte til Berlingske
Tidende i den anledning, at “det danske folk burde stilles over for en
nøgtern opgørelse over, hvad der ydes fra tysk side, og hvad der ydes
fra dansk side i grænsekampen”. Der var da håb om, at man ville vågne
op ved at se det kolossale misforhold, der var til stede. Christmas Møller
slog til lyd for, at det danske folk på en effektiv måde og ganske anderledes
officielt støttede Flensborg Avis, end det hidtil var sket – Tyskland
lod sine kommuner og byer påtage sig bestemte opgaver eller bestemte
distrikter i Nordslesvig – “og vi må gøre noget lignende”. Det skulle nok
lykkes at få denne sag i orden: “Socialdemokratiets særlige kyndige på
det sønderjyske område hr. J.P. Nielsen vil være en god støtte her”, sluttede
Christmas Møller. 70 Nu var opfordringen offentlig, og der blev hermed
lagt yderligere pres på J.P. Nielsen.
I mellemtiden var det føromtalte afslag på at anvende registermark
dukket op. Det skete som nævnt den 4. juni 1934. Det betød, at yderligere
supplerende understøttelse på et beløb af 26.000 kroner straks blev nødvendig
– hvad Ernst Christiansen straks sendte bøn til professor Edv. Ehlers
om, “da bladet ... næppe af egne midler vil kunne klare sig måneden
ud”. 71
Den ukendte faktor var fortsat J.P. Nielsen – og dermed Stauning.
Christmas Møller foreslog den 9. juni 1934 Ernst Christiansen atter at henvende
sig til J.P. Nielsen, hvad Ernst Christiansen dog “grumme nødigt”
ville, da han tvivlede på, at det førte til noget. Derimod var konsul Lauritz
Larsen blevet mobiliseret, og han ville midt i juni tale med Stauning.
Christmas Møller tilbød også selv at tage fat på spørgsmålet, næste gang
han traf sammen med Stauning. 72
Men Lauritz Larsen fik ikke talt med Stauning, der slet ikke reagerede
på Larsens forespørgsel. Han talte i stedet med J.P. Nielsen, der imidlertid
var “yderst uvenlig stemt over for bladet”. Ernst Christiansen var nu
tilbøjelig til at mene, at det var bedst at holde en lav profil og “se tiden
an foreløbig”, skrev han til Christmas Møller den 13. juli 1934. Christmas
Møller bedyrede, at han gjorde, hvad han kunne over for J.P. Nielsen,
selvom han hverken var “persona grata” for Socialdemokratiet og selvom
stemningen mellem ham og J.P. Nielsen ikke var god. 73
Socialdemokraterne var helt åbenbart ikke særligt ivrige efter at understøtte
Flensborg Avis. De anså avisen for at være en politisk modstander
og gik stærkt imod dens tanker om et nationalt folkefællesskab. Socialdemokraterne
havde deres egen vision for fremtidens Danmark, og den så
ganske anderledes ud. Men noget måtte der altså gøres. Ernst Christiansen
ville, skrev han til Hans Jefsen Christensen den 13. juli 1934, “til det
yderste” værge sig imod “forsøg fra hvilken som helst side på med magt
at tvinge avisen bort fra den linje, som den følger efter sin bedste overbevisning
om, hvad der tjener dansk tarv”. Men han ville dog “til enhver
tid være taknemmelig for at blive underrettet om saglige indvendinger,
der findes mod et eller andet væsentligt i bladets holdning, og skal tage
397