hent som pdf (9 MB) - Studieafdelingen og Arkivet - Dansk ...

i Nordslesvig på længere sigt ville være til fordel for tyskheden og at den
preussiske undertrykkelsespolitik kun gjorde danskerne endnu mere obsternasige.
Pastor Schmidt havde i 1921 gerne set sin meningsfælle Ernst
Schrøder som redaktør af Neue Tondernsche Zeitung, men det blev først
Jacob Bödewadt (1921-1928), der kom fra Schleswiger Nachrichten, og dernæst
Dr. Harboe Kardel (1928-1929), der kom til at tegne avisens redaktionelle
linje. Neue Tondernsche Zeitung var præget af en vis pragmatisme
og var langt fra så uforsonlig, som Kählers Apenrader Tageblatt, men den
stod dog lige fuldt som de øvrige tyske aviser på et udpræget grænserevisionsstandpunkt.
De tre tyske aviser var i 1920’erne i konstant tilbagegang. En sammenslutning
havde været under optræk længe, men var strandet på indbyrdes
modsætninger. Da økonomien for de tre aviser under landbrugskrisen
i sidste halvdel af 1920’erne blev forværret, var tiden kommet til en
fusion. De tre aviser var alle afhængige af bistand fra den halvofficielle,
statslige tyske institution Konkordia Litherarische Gesellschaft m.b.H., der
var grundlagt i 1920 og blev styret af det tyske udenrigsministerium,
Auswärtiges Amt, med den tidligere Berliner-borgmester Dr. Max Winkler
som mellemmand 134 , og man kunne herfra presse en fusion igennem. Situationen
svarede i mangt og meget til Flensborg Avis’ – bortset fra at man
fra tysk side tilsyneladende ikke nærede nogen som helst udenrigspolitiske
skrupler ved at understøtte sine mindretal. Det var tvært imod et helt
naturligt led i den aktive tyske udenrigspolitik, navnlig under udenrigsminister
Gustav Stresemann.
De hjemmetyske avisers ikke ubetydelige gamle gæld blev afviklet, en
brugt rotationspresse indkøbt og fra 1. februar 1929 udkom med hovedsæde
i Aabenraa Nordschleswigsche Zeitung som det tyske mindretals fællesavis
– i et format og af et omfang, der kunne måle sig med de danske
aviser.
Det havde været vanskeligt at enes om en redaktør. Brudlinjerne gik
mellem den gamle, tysk-nationale og stærkt anti-danske linje fra før verdenskrigen,
repræsenteret ved Julius Kähler, og den nye, mere forsonlige
linje, repræsenteret ved Ernst Schrøder og Harboe Kardel. Efter nogen
diskussion blev Julius Kähler det nye dagblads redaktør, og som en konsekvens
heraf trak Kardel, hvis ansættelse i Tønder i 1928 ellers havde
varslet nye tider, sig ud af bladsamarbejdet. Han kom først til at spille
en hovedrolle i den tyske presse, da han i 1934 afløste Kähler som chefredaktør
– og da var det ikke længere forsoning, der stod på programmet
hos Kardel.
Emil Kühler fra Sønderborg knyttedes ligeledes til hovedredaktionen,
Hermann Roloff blev forretningsfører og bladet fik repræsentanter i Haderslev,
Sønderborg og Tønder, foruden lokalkontorer i Højer, Løgumkloster,
Tinglev, Rødekro og Gråsten. I avisens tilsynsråd sad – fra 1932
som formand – den indflydelsesrige Ernst Schrøder, der også fungerede
som Auswärtiges Amts særligt sagkyndige i slesvigske spørgsmål. Ernst
Schrøder var kort før nationalsocialisternes magtovertagelse på højden
af sin indflydelse. Formandsposten beholdt han trods alle omskiftelser
174