hent som pdf (9 MB) - Studieafdelingen og Arkivet - Dansk ...

det store og hele måtte bladets holdning efter konsul Larsens vurdering
“i hvor vel det forfægter konservative tyske grænse-synspunkter betegnes
som ikke-tendentiøst udæskende over for Danmark, således som tilfældet
ofte var inden hr. Deckmanns tiltræden som redaktør”.
Flensburger General-Anzeiger angav selv sit oplag i Flensborg til at være
ca. 9.000, men det troede Lauritz Larsen nu ikke helt på. Redaktør var
den forhenværende marineofficer Behrens. Bladet var uden særlig partifarve
og kunne kun betegnes som udpræget “borgerligt”. Det lagde megen
ringe vægt på at tage stilling til de større indrepolitiske spørgsmål og
bestræbte sig hovedsageligt på at gøre sig gældende ved meddelelser og
omtale af rent lokale forhold og begivenheder. Det behandlede så godt
som aldrig selvstændigt emner vedrørende grænsespørgsmålet eller forhold
nord for grænsen, men nøjedes med ukommenteret at offentliggøre,
hvad der blev bladet tilsendt fra korrespondancebureauerne. Udgiveren,
enkefru Rasmussen, gik for at nære danske sympatier.
Den socialdemokratiske Flensburger Volks-Zeitung havde tidligere haft
stor udbredelse i Flensborg, men led nu under stærk tilbagegang. Dette
skyldtes både arbejdsløshed blandt dets abonnenter og frafald fra partiet.
I 1932 blev bladet omlagt fra at være et selvstændigt blad til at blive en
aflægger – med kun en enkelt side med lokalstof – af hovedbladet i Kiel,
hvor det også blev trykt. Flensburger Volks-Zeitung omtalte ikke sjældent
danske begivenheder eller grænseforhold, og da altid “med forståelse og
i en fordragelig form, undertiden endogså således, at der tages til orde for
danske synspunkter”.
Flensburger N.S.-Zeitung var organ for NSDAP. Bladet var først begyndt
i sommeren 1932 og var oven i købet en tid forbudt på grund af sine voldsomme
udfald imod regeringen von Papen. Flensburger N.S.-Zeitung var
et ugeblad, der udkom om lørdagen. Der havde i bladet været offentliggjort
meddelelse om, at der var planer om at gøre det til et dagblad, men
det troede konsul Lauritz Larsen nu ikke på; bladet havde været i stærk
tilbagegang, og det var “næppe udelukket, at den nævnte meddelelse
kun fremkom for at camouflere denne tilbagegang”. Bladet havde kun få
faste abonnenter og blev i hovedsagen solgt i løssalg på gaden. Der havde
i begyndelsen været stor interesse for bladet, også i kredse, der intet
havde med nazismen at gøre, men denne interesse var nu – i januar 1933
– meget svækket, vurderede Larsen. Bladet, der blev trykt i Kiel, havde
flere gange skiftet redaktør. For tiden var det W. Hempelmann. Flensburger
N.S.-Zeitung havde kun i begyndelsen et par gange beskæftiget sig
med det dansk-tyske grænsespørgsmål og danske forhold, men havde “i
de sidste tre måneder overhovedet intet som helst ... offentliggjort desangående”.
Schleswiger Nachrichten var “stærkt nationalsocialistisk præget og meget
ekstrem i hele sin holdning”. Den var ledet af redaktør Dr. Fritz Michel
og gik straks ved nationalsocialismens gennembrud i Sydslesvig i 1930
over til NSDAP, uden dog at få officiel anerkendelse som partiorgan af
partiets ledelse. Men både dets indhold og ikke mindst dets tone og form
fik meget hurtigt “den for nationalsocialisterne særegne krostue-klang”.
176