hent som pdf (9 MB) - Studieafdelingen og Arkivet - Dansk ...

Schrøder havde fuld opbakning til sin politik fra både overborgmester
Ernst Kracht og gauleiter Hinrich lohse. Det er i øvrigt pudsigt at iagttage,
hvorledes både den danske og den tyske side lagde vægt på den
diskrete, personlige indflydelse; det såkaldte Kleinarbeit, og lejlighedsvis
udtryktes der fra tysk side en lidt modvillig beundring over for de danske
evner i denne retning. Her som på mange andre områder var de to
mindretal hinandens spejlbillede.
Ernst Schrøders frygt for øget tilslutning til det danske mindretal var
sikkert ægte nok. Men først og fremmest betød en styrkelse af det danske
mindretal i Sydslesvig, at de tyske grænsekæmpere – med historikeren
Carsten Mogensens ord – havde vanskeligere ved at fastholde, “at skuepladsen
for den egentlige nationale kamp var nordslesvig, hvis genvinding
også var Schrøders endelige mål”. 34 Før det danske mindretal i Sydslesvig
var udraderet, havde tyskerne ikke ryggen fri til at føre nationalitetskamp
i nordslesvig. Det danske mindretals blotte eksistens var en
ubehagelig flankestilling, som helst skulle nedkæmpes, før alle kræfter
kunne sættes ind på hovedfronten. Det danske udenrigsministeriums
analyse af situationen var fuldkommen identisk, men naturligvis med
modsat fortegn. Det gjaldt derfor for den danske side om at styrke det
danske mindretal – men kun så meget, at det udgjorde en kontravægt til
det tyske mindretal. ikke så meget, at det kunne belaste det dansk-tyske
forhold.
Ernst Schrøder betragtede Ernst Christiansen som edderkoppen, der
sad midt i det Ejderdanske spind og spandt sine tråde ud over Sydslesvig
for at indfange dets intetanende indbyggere med henblik på at rive hele
landsdelen bort fra tyskland – altså omtrent som Ernst Christiansen så på
Ernst Schrøder, blot med modsat fortegn. Selvom Ernst Schrøders forestillinger
om Ernst Christiansens centrale placering, styrke og formentlige
farlighed var stærkt overdrevne, så udgjorde Ernst Christiansen og Flensborg
Avis dog alligevel en alvorlig hindring for Ernst Schrøders planer for
grænseregionen. ikke mindst den offentlige påtale af ethvert overgreb
mod mindretallet virkede stærkt generende for hans Grenz gürtelarbeit.
Men kunne Ernst Christiansen på én eller anden måde fjernes fra Flensborg
Avis og mindretallets ledelse, så ville man derved – således mente
Ernst Schrøder – kunne inddæmme danskhedens offensive kraft – og så
ville man få frit slag i nordslesvig. 35
Stødet skulle med andre ord rettes mod det danske mindretals formentlige
hjerne. Det var det, der skete, da de direkte angreb på Ernst
Christiansen blev sat ind i sommeren 1936.
11.4. en konference i Propagandaministeriet – juli 1936
i begyndelsen af juli 1936 blev der i Propagandaministeriet i berlin holdt
en længere fortrolig konference, der havde det danske mindretal i Sydslesvig
og Flensborg Avis på dagsordenen. blandt deltagerne var presseattaché
ved det tyske gesandtskab i København, Karl Frielitz. Det er svært
at forestille sig en sådan konference uden deltagelse fra Slesvig-Holsten.
525