hent som pdf (9 MB) - Studieafdelingen og Arkivet - Dansk ...

se på hjemmetyskerne med had og foragt. Tvært imod skulle de – som
Jessen poetisk udtrykte det – ligesom søsteren med broderen ude på havet
sætte lys i vinduet, så de tysksindede landsmænd kunne finde hjem til
danskheden igen. 24 Med tvang kom man ingen vegne. Det havde sprogreskripterne
mellem krigene vist. I dette spørgsmål var Jessen i modstrid
med den rigsdanske, national-liberale politik, men helt i overensstemmelse
med den vestslesvigske såkaldte “kloster-politik”, der under ledelse af
Cornelius Appel – far til senere højskoleforstander på Askov Højskole og
undervisningsminister i Niels Neergaards Venstre-regering 1920-1924, Jacob
Appel, – havde plæderet for en tolerant holdning til hjemmetyskerne
og havde nydt stærk udbredelse på Jessens hjemegn i 1850’erne. 25 Tilsvarende
holdninger til de tyske slesvigere danner grundlaget for Flensborg
Avis’ og dets tysksprogede bilags arbejde i 1920’erne og 1930’erne. 26
Også Flensborg Avis’ opfattelse af dansk indenrigspolitik var endnu i
1930’erne stærkt præget af Jessens tanker. I det danske politiske spektrum
indtog Jessen en stilling som moderat konservativ. Det var navnlig
forsvarsspørgsmålet, der gjorde ham til højremand, men, som han skrev i
et brev den 12. januar 1877: “Jeg er aldeles ikke kras højremand. Venstres
program ville jeg måske ikke have stort imod. Det er ikke Venstres program,
jeg misbilliger, men dets færd. Når det udelukkende gik ud på programmet,
så var jeg måske langt snarere venstremand end højremand”.
Venstres taktik for en gennemførelse af parlamentarismen var som bekendt
fra 1870’erne og indtil 1890’erne at benytte folketingsflertallet til at
blokere for forsvarsbevillingerne og navnlig for bevillingerne til Københavns
befæstning. Men det var mere end blot taktik. I dele af Venstrepartiet
fandtes en stærk anti-militarisme og en manglende tro på, at Danmark
lod sig forsvare militært, således som det kom til udtryk hos Politikens
redaktør, folketingsmedlem Viggo Hørup, i den ofte citerede ytring
om forsvaret fra hans tale i Folketinget den 29. marts 1883: “Hvad skal
det nytte?” Spørgsmålet var, om det var klogest at befæste Danmark og
dermed afskrække Tyskland fra et angreb, eller om man hellere skulle afruste,
holde en streng neutralitet og undlade at provokere den store nabo
i syd. Det er i virkeligheden en problemstilling, der har delt danskerne
lige siden – og som i høj grad optog Flensborg Avis endnu i 1930’erne.
Jessen fandt Venstres fremgangsmåde helt uforståelig. Som han udtrykte
det i en leder den 7. september 1882: “Når man er ved sine fulde
fem, så kan man i vore dage ikke ønske, at fædrelandet må bestå, og tillige
fordre, at det skal bortkaste alle våben, berøve sig selv midlerne til i
givet tilfælde at forsvare sig imod udenlandske fjender. Enhver, der ved,
hvor meget en fuldbyrdet kendsgerning (un fait accompli) har at sige i
vore dage, hvor ofte det stadfæster sig i politikken, at gjort gerning står
ikke at ændre, han ved, at et lands forsvar, om det end kun kan holdes i
nogle få uger, kan være afgørende for hele landets tilværelse. En dansk
mand, der forlanger, at landet skal ligge åbent for fjenden, kunne vi ikke
betragte som fædrelandets sande ven”. Jessen holdt derfor på Estrup og
hans politik ud fra den betragtning, at landets forsvar måtte gå forud for
40