hent som pdf (9 MB) - Studieafdelingen og Arkivet - Dansk ...

vig yderligere intensiveredes efter Jydske Tidendes start den 1. september
1929, var avisens dage i Marie Jessens privateje talte. Efter mange og lange
forhandlinger, i hvilke repræsentanter fra alle partipolitiske retninger
i Danmark var inddraget og velvillige, blev Flensborg Avis i maj 1930 et
aktieselskab. 134 Der Schleswiger blev ved samme lejlighed lagt ind under
Flensborg Avis og udkom fra 1. juni 1930 som et dagligt tosiders tillæg til
avisens sydslesvigske abonnenter. Som en indrømmelse til vestkysten
blev Johannes Oldsen i efteråret 1930 ansat som redaktør af spalten Fraschlönj
(“Frisland”), der så godt som hver dag – på tysk – dækkede Nordfrisland.
Det var Ernst Christiansens tanke med sammenlægningen at
udvide det sydslesvigske stof og dermed gøre avisen mere attraktiv syd
for grænsen 135 og senere på året iværksætte en større hvervekampagne i
Nordslesvig. 136 Ingen af delene førte dog til nogen synderlig fremgang.
Dette, at Der Schleswiger fra 1930 var hæftet uden på Flensborg Avis og
derved – ikke uden en vis ironisk symbolik – gav et tysk førstehåndsindtryk
af de danske sydslesvigeres avis, gav anledning til kritik i det danske
bagland: “Når jeg ser Flensborg Avis med Der Schleswiger lagt uden om, eller
som tilhæftet bilag – så er der noget inden i mig, som protesterer. Folk
som ikke er så godt inde i forholdene som jeg, bliver rasende, jeg har selv
oplevet det blandt gode danske folk, og jeg er fuldstændig overbevist om,
at det skader Flensborg Avis”, skrev for eksempel den mangeårige ven af
Sønderjylland og forkæmper for de danske i Sydslesvig, Dagmar Schmiegelow,
til Ernst Christiansen den 23. december 1930. De danske sydslesvigeres
dagblad skulle med andre ord helst præsentere sig så dansk som
muligt over for Danmark – det gik ikke med danskhed i tysk klædebon – et
evigt aktuelt problem. Dagmar Schmiegelow tilføjede: “Oprigtigt talt –
tror De Jessen ville have syntes om denne sammenblanding? Jeg tror det
ikke – lige ret for begge sprog – men ingen sammenblanding”. 137
Det er karakteristisk, at Ernst Christiansen tilsyneladende slet ikke forstod,
at det skulle udgøre et problem, at der uden om avisens “danske
kerne” var svøbt et par tyske sider. Han kommenterede det i hvert fald
ikke i sit svarbrev. Men hentydningen til, hvad Jessen ville have gjort, var
naturligvis stærkt irriterende for Ernst Christiansen, og han, der i årevis
havde kæmpet for at skrabe penge sammen i Danmark til Der Schleswiger,
skrev den 26. december 1930 tilbage, at Dagmar Schmiegelows brev “harmede
... mig stærkt i første øjeblik, da jeg læste det juleaften; men nu ser
jeg roligere på det og har selvfølgelig heller ikke straks dragen den gode
vilje i tvivl”. Men han undrede sig “noget over, at efter at vi i en årrække
forgæves har kæmpet hårdt for at bevare Der Schleswiger uforandret eller
forbedret og anråbt alle om hjælp igennem lang tid, og efter at alle sunde
var lukte og kun et tilskud på 20.000 kroner muligt at få for fremtiden og
efter at Flensborg Avis i steden for at lade Der Schleswiger standse, har muliggjort
en fortsat udgivelse ved en delvis sammensmeltning, som tek nisk
slet ikke er nogen behagelighed, så kommer gode venner både fra den
ene og den anden side og kritiserer højlydt den ordning, vi mod vor vilje
er tvunget ind på, men som rigtignok efter vor bestemte overbevisning er
den bedste, der kan fås for det nuværende tilskud”. De danske sydsles-
74