hent som pdf (9 MB) - Studieafdelingen og Arkivet - Dansk ...

18. Nationaltidende 7.5. 1940. Denne artikel om danskerne, der sidder i bombekælderen,
gengives in extenso i Flensborg Avis den 21.5. 1940, også med denne passage: “Det
siges, at dyr ikke må medtages i beskyttelsesrummene. Dog ser vi, at der er sluppet
en del hunde med herned. De var skrappe til at glamme før; nu piber de og logrer med
halen og svajer ryggen og gør sig til. Vi kaster et blik hen over dem, iskoldt, med foragt.
Vi ved, det hører med til vor prøvelse, at vi foreløbig skal have dem til at forpeste
luften for os. Foreløbig. Men vi har strejfet dem af med vort blik og noteret dem op i
vor hukommelse. De skal sande en dag, at den alt for kloge går det værre end den
dummeste”. Men også tankerne om den “selvforskyldte” besættelse, og at danskerne
nu ved national genrejsning skulle bevise, at de som folk var værd at redde, var nært
beslægtede med Kaj Munks.
19. LAÅ, P106-19. Gunnar Haagensen til Ernst Christiansen 13.4. 1940, P106-16. P. Grau
til Ernst Christiansen 14.4. 1940, P106-25. Chr. Refslund til Ernst Christiansen 14.4.
1940, P106-23. Henrik Møller til Ernst Christiansen 16.4. 1940, P106-27. Helge Skjødt
til Ernst Christiansen 16.4. 1940.
20. Bindsløv Frederiksen, 1960, s. 24.
21. LAÅ, P106-16. P. Grau til Ernst Christiansen 12.2. 1940.
22. LAÅ, P106-23. Henrik Møller til Ernst Christiansen 16.4. 1940.
23. LAÅ. P106-21. Kronika til Ernst Christiansen 27.4. 1940.
24. Olrik, 1911, s. 295ff og la Cour, 1928-1930, s. 67ff. Min parafrase rummer essensen af
digtet, som det fremtræder i de nævnte værker.
25. Flensborg Avis 6.9. 1933.
26. Paul, 1997, s. 308. Meldungen aus dem Reich nr. 97, 17.6. 1940.
27. Kapitlet bygger, hvor intet andet er angivet, på Sørensen, 1971; Kronika, 1969; Folketingstidende
1970-71 (sp. 3163ff); samt for deles vedkommende på DCB, P312-20,
Frants Thygesens manuskript. H.E. Sørensens overbevisende og veldokumenterede
bog skæmmes af lidt for hastige slutninger m.h.t. samarbejde mellem de danske og
tyske myndigheder. Kronikas artikel er præget af hans sans for dramatik. Han omtaler
bl.a., at selvmordet skulle være sket med et skydevåben, men har senere (Flensborg
Avis 14.11. 1969) medgivet, at der på dette som på andre punkter var tale om rent
gætteri. Der foreligger ganske vist et vidneudsagn fra en SS’er, Friedrich Küker, der
gjorde tjeneste i Kastellet, og som til en bekendt af Lausten udtalte, at Lausten var
blevet “skudt af SS” (H.E. Sørensen, s.90), men der kan næppe fæstes lid til denne
udtalelse. Det er ikke hensigten her at redegøre for den langvarige og endnu uafsluttede
debat om dansk politi og retsvæsens rolle i affæren, spionageanklagens holdbarhed
eller spekulationerne om mord eller selvmord – og i sidstnævnte tilfælde: grunden
til at Lausten skulle have taget sit eget liv. Som det vil fremgå, afviger mit bud ikke
væsentligt fra H.E. Sørensens.
28. Folketingstidende 1970-71, sp. 3163. Justitsminister K. Thestrups (C) redegørelse
den 22.1. 1971 på forespørgsel af folketingsmand J. Burgdorf (C). Thestrup henviste
bl.a. til tyske forhørsprotokoller og ligsynsattesten fra Retsmedicinsk Institut. Laustens
venner havde i dagene umiddelbart efter dødsfaldet hørt rygter om h.h.v. hængning i
selerne og overskæring af pulsårer. Hvor disse rygter stammede fra, kan ikke konstateres.
(Kronika i Flensborg Avis 14.11. 1969). Den medicolegale ligsynsattest, foretaget
af Harry Brocks på Retsmedicinsk Institut, godt et døgn efter dødens indtræden,
og gengivet hos H.E. Sørensen, 1971, s. 91ff, omtaler dødsmåden som “strangulation
og overskæring af håndledspulsårerne”. Der er senere udtrykt tvivl om dødsattestens
ægthed, og det er blevet at man opererede med to forskellige dødsattester, men H.E.
Sørensen argumenterer s. 95ff overbevisende for, at dette ikke var tilfældet.
29. RA, H7-284, 7.Y.15.a. Herluf Zahle til UM 3.6. 1940. Kronika, 1969, s. 288. Kronika
skriver: “De fortvivlede forældre kunne ikke få lov til at overvære jordfæstelsen (...) jeg
fik et skarpt nej i Berlin; Landesverräter – Spion mitten im Kriege, sagde man hårdt.”
Det er ikke umuligt, at en sådan udtalelse kan være faldet, men mange ting (Kronika
opererer med en pistol, som “de altid mordlystne nazister” skulle have lagt ind i cellen
til Lausten og som han skulle have gjort brug af) tyder på, at Kronika her, som så
mange andre steder, præsenterer gisninger og selvoplevede hændelser sideordnet,
krydret med dramatiske udbrud og spekulationer. Kronikas artikel er fyldt med efterrationaliseringer
og kommentarer, og er i det følgende kun benyttet, når oplysningerne
har kunnet bekræftes eller sandsynliggøres på anden måde.
1027