hent som pdf (9 MB) - Studieafdelingen og Arkivet - Dansk ...

lig til von Grundherr, at han “på ingen måde var irriteret eller ophidset
over det hele. Vi vil foreløbig ikke tage nogen som helst stilling til det,
mindst af alt offentligt. Men det er vigtigt, at vi holder øje med disse ting.
Men vi griber ikke ind, fordi her ikke skal opstå nogen, slet ikke nogen,
uro. Folk ringer hyppigt til mig, at man dog endelig en gang skal sætte en
stopper for Flensborg Avis’ Treiben” [rumlerier]. Men Ernst Schrøder havde
kun taget dette “til efterretning” og forsøgt “at berolige disse mennesker”,
og i øvrigt “henvist til vort grundforhold, frem for alt på det, som
vi disciplineret må tåle og af saglige grunde udholde over for en neutral
nabostat”. Både det tyske mindretal i Nordslesvig og dets presse opførte
sig – i modsætning til danskerne i Sydslesvig – aldeles loyalt, bedyrede
Ernst Schrøder; således lagde Nordschleswigsche Zeitung efter indstilling
fra udenrigsminister Munch og statsminister Stauning bånd på sin engelskfjendtlighed.
Var det måske muligt, foreslog Schrøder, at den tyske
gesandt i København – eller Auswärtiges Amt i Berlin over for den danske
gesandt – lod falde et par ord, om Flensborg Avis dog ikke ville opføre
sig lidt mere tilbageholdende, thi man var fra tysk side på ingen måde
indstillet på at bringe spørgsmålet frem offentligt. “Jeg tror, at en sådan
samtale ville have en god virkning”.
Ernst Schrøder mente i denne tid at kunne fastslå, at Flensborg Avis gav
udtryk for “en lignende ophidselse som under løsningen af det Sudetertyske
spørgsmål”. Men vi vil gøre alt for, at tingene her holder sig i rolige
former, sluttede han. 14
Selv holdt han sig nu ikke tilbage. Den 5. oktober 1939 sendte han til
Geheimrat von Grundherr i Auswärtiges Amt et eksemplar af Flensborg
Avis for den 3. oktober 1939 – “den eneste mindretalsavis, som endnu
udkommer i Tyskland”, som han pointerede. De polske var blevet lukket
som følge af krigshandlingerne. En artikel om torpederingen af Vendia
15 var faldet Schrøder for brystet: “Jeg gentager, at jeg ikke ønsker at
der skal foretages noget [imod Flensborg Avis], som ikke er nøje overvejet.
Men her [i Flensborg] bliver jeg bestormet og kan kun med besvær forhindre,
at der fremkommer raseriudbrud imod Flensborg Avis, der endda
ikke engang viser det mindste tegn på at ville efterkomme retningslinjerne
for papirbesparelser”. 16
Schrøder underbyggede sin klage med en indberetning fra Gestapo i
Flensborg fra den 2. oktober 1939. Gestapo-chefen Hans Hermannsen redegjorde
for Flensborg Avis’ ekstravagante omfang i forhold til Flensburger
Nachrichten; det var en urimelig fordel, som den flensborgske befolkning
ingen forståelse havde for. “Den tyske presse er næsten helt fyldt
op p.g.a. nyhedsdækningen fra krigsbegivenhederne og gengivelsen af
stemningsbilleder og frontoplevelser. Den herværende tyske avis har
p.g.a. sit ringe omfang næsten ikke mere mulighed for at beskæftige sig
med grænsepolitiske opgaver. Flensborg Avis derimod affatter sine krigsnyheder
langt mere kortfattet. Den indskrænker sig til i hovedsagen en
gengivelse af OKW’s [Oberkommando der Wehrmacht, forf.] beretning
og en del af nyhederne fra DNB. De stemningsberetninger, der trykkes i
den tyske presse, bringer Flensborg Avis slet ikke”. 17
798