hent som pdf (9 MB) - Studieafdelingen og Arkivet - Dansk ...

Det var tanker, som hele tiden havde været en del af Ernst Christiansens
forestillingsverden: En nordisk samling som modvægt til Tyskland.
Man burde begynde med et nordisk fællesmarked: Et samlet Norden, et
nordisk toldforbund ville stå med langt større muligheder i forhandlinger
med andre lande, argumenterede han allerede i 1933-1934. 94 Ethvert
nok så uforpligtende møde mellem nordiske ministere blev slået stort op i
Flensborg Avis og fik mange gode ønsker med på vejen, og ethvert forslag
om tættere nordisk samvirke på det økonomiske, politiske eller forsvarsmæssige
område grebet og slået stort op med de varmeste anbefalinger. 95
Da den danske kronprins Frederik i marts 1935 blev forlovet med prinsesse
Ingrid af Sverige, mente Ernst Christiansen, at dette budskab rummede
“noget, der bekræfter og forjætter”. De nordiske riger og folk havde
“krav på at danne en nordisk blok, der jævnbyrdig med de midt- og vesteuropæiske
stor-riger kunne hævde nordisk livssyn og nordisk livsvilje.
Er Europas samling en livsnødvendighed, så er nordisk samvirke det ikke
mindre. Nordens samling er et skridt på vejen til at hindre, at Europa
slider sig selv sønder”. 96
Tanken om, at Europas stater måtte gå sammen optog Ernst Christiansen
stærkt. Men det skulle være et forbund, baseret på nationalstaterne
og på front og bro-tanken om folkelig selvhævdelse og mellemfolkelig
forståelse. Nordboerne burde gå i spidsen for denne udvikling: “Et
nordisk samvirke er for os det nærmestliggende stykke af den europæiske
opgave, og dets heldige udvikling bliver i det lange løb forudsætningen
både for det rette forhold til Mellemeuropas fastland og for arbejdet
på et nyt Europa”. 97 Kun ud fra et stærkt, nationalt udgangspunkt
var et frugtbart samarbejde muligt efter hans mening. I dette spørgsmål
var Ernst Christiansen stærkt inspireret af den tysk-schweiziske tænker
Eugen Diesel, “som i store og grundlæggende spørgsmål giver udtryk for
netop, hvad vi tænker og vil”. 98
Ved kongebrylluppet den 24. maj 1935 skrev Ernst Christiansen:
“Det er en festdag i Norden. Der blev nævnt forleden, at de sidste hundrede år
kan lignes ved et år i vort folks liv. For hundrede år siden hård kamp mellem vinter
og vår. Vi har hørt frasagn om en tid, da tanken om et enigt Norden som et yndigt,
lysegrønt drømmeslør lagde sig over den nordiske ungdoms sind. Drømmen
svandt og er alligevel aldrig forsvunden. Mens Europa på ny oplever en voldsom
gæringstid, en tid med uhyggelige uvejrsvarsler, kendes det, at drømmen ligger
dybt i de nordiske folks sind, og drømmen er en længsel, en begyndende tro. Men
fuld virkelighed er viljen til at bandlyse krig indbyrdes, fuld virkelighed er viljen
til at holde godt kammeratskab i ufredstider og til at stå sammen, mens stormene
går derude. Majbryllupet i Stockholm er en enkelt strålende dag i vore lande med
den lange vinter, men det er udtryk for, hvad der lever i de nordiske folks sind”.
Ernst Christiansen sendte på de danske sydslesvigeres vegne en særlig
hilsen “fra den lille befolkning, der har døjet den skæbne at komme uden
for Nordens statslige grænser. Vi kæmper under store omskiftelser med
den opgave at forene ydmyghed med stolthed; og vi sender hilsen til kongeslottet
i Stockholm fra Danevirke, fra de grave, der rummer de faldne
468