hent som pdf (9 MB) - Studieafdelingen og Arkivet - Dansk ...

tet af Ernst Christiansen. Den 13. august 1940 modtog L.P. Christensen
en skarp skrivelse fra Kiel: Artiklen “En ny europæisk stat” omhandlede
Bretagnes historie og indeholdt sætningen: “Bretagne har en afvekslende
og urolig historie, ikke uden paralleller til Sønderjylland”. Hvori det inkriminerende
i denne konstatering bestod fremgik ikke klart. “Jeg nærer
den antagelse, at artiklen er skrevet af den tidligere chefredaktør Ernst
Christiansen”, skrev Lektor Petersen. Petersen havde “pflichtgemäss” underrettet
sit ministerium om dette nye “Vorfall”, og tilføjede, at såfremt
man ikke øjeblikkeligt tog forbindelse til Reichspropagandaamt med henblik
på den krævede omdannelse af redaktionen, “ist ein alsobaldiges
Verbot zu erwarten”. Skrivelsen blev meget passende afsluttet med et:
“Heil Hitler!” 88
Der havde hidtil kun været tale om krav om et skifte i redaktionen –
nu tydede alt på, at man var fast opsat på at forbyde Ernst Christiansen
overhovedet at ytre sig – selv om de alleruskyldigste ting – i avisen.
Tilsynsrådsmedlemmerne J.C. Paulsen, J.C. Møller og Cornelius Hansen
tog selv til møde i Kiel den 15. august 1940, hvor Lektor Petersen i
Reichspropagandaamt fastslog, at Ernst Christiansen ikke måtte virke som
bladets forretningsfører, ikke mere måtte beskæftige sig med Der Schleswiger
og overhovedet ikke skrive noget som helst i avisen. Senere slettedes
han på medlemslisten i Reichsverband der deutschen Zeitungsverleger,
hvorefter han var udelukket fra al journalistisk virksomhed i Tyskland, ligesom
han efter alt at dømme blev forment adgang til bladhuset på Nørretorv.
Også kravet om en rigsdansk chefredaktør fastholdt Petersen så
kategorisk, at de tre forhandlere fik det indtryk, at han var under strenge
instrukser ovenfra. 89 Heroverfor udtalte J.C. Møller, at der, hvis man fortsat
nægtede at anerkende L.P. Christensen, kun kunne blive tale om Kronika.
Men Kronika var “for impulsiv” og havde desuden et stort job som
udlandskorrespondent; han kunne vel ikke tænke sig at ombytte dette
med en langt mindre stilling i Flensborg, spurgte Petersen. Dén mulighed
havde man åbenbart ikke haft under overvejelse i Kiel. Men Petersen
forsikrede – direkte adspurgt – ganske bestemt, at det ikke var hensigten
at umuliggøre bladets fremtidige udgivelse. Man så tværtimod gerne, at
mindretallet vedblivende havde et blad, der kunne være dets organ og
tillige danne bindeled mellem dansk og tysk. Man ville heller intet have
imod, at der valgtes en mand nord for grænsen, og man ønskede ikke at
stille krav om, at denne mand skulle tilhøre “en bestemt politisk retning”
eller lignende. Men man ønskede, at bladet “fik en ny ånd”. Foreløbig
ville Petersen dog nok acceptere, at L.P. Christensen midlertidigt overtog
ledelsen. 90
Den 20. august 1940 talte Kronika atter med ministerialråd Werner Stephan.
Stephan havde forhandlet med Dr. Dürr, dog uden at de var nået
til fuld enighed. Kapitlet Ernst Christiansen var afsluttet, det var naturligvis
klart; i Propagandaministeriet anerkendte man Christiansen som
national idealist, men hverken de militære instanser i Danmark eller de politiske
instanser i grænselandet og i Kiel var parate til at holde fred, når Ernst
Christiansen fortsat kunne virke offentligt. Lohse og Dürr vendte sig nu
868