hent som pdf (9 MB) - Studieafdelingen og Arkivet - Dansk ...

I sig selv blev betydningen ikke stor. Men det var herefter kun et
spørgsmål om tid, før de øvrige blade også åbnede redaktioner i Tønder.
Jydske Tidende fik lokalredaktion allerede senere samme år, og både Jydske
Tidende, Hejmdal og Vestkysten udvidede fra 1. oktober 1936 omfanget og
gik ind i efterårskvartalet med nye maskiner. 9
Ernst Christiansen indsatte som ny redaktør af Vestslesvigs Tidende Viggo
Lausten. Viggo Lausten var som tidligere nævnt søn af Flensborg Avis’
faktor L.K. Lausten. Han var arbejdsom, pligttro og idealistisk, og han var
loyal til det yderste overfor Flensborg Avis. Men det var en yderst vanskelig
balancegang, han havde givet sig i kast med.
9.2. Flensborg Avis’ fremtid – et dansk samlingsmærke med statsstøtte?
I efteråret 1933 stod det klart, at valutasituationen ikke ville ændre sig til
det bedre foreløbig, og at Flensborg Avis derfor fortsat befandt sig på økonomisk
katastrofekurs, med mindre der kom fornyet økonomisk hjælp
fra Danmark. Hidtil var valutahjælpen blevet givet fra gang til gang: Regeringen
havde måttet ansøges, et diskret udvalg nedsættes, gode venner
mobiliseres, indsamlinger foretages – og dage og uger tilbringes i nervøs
venten på den beslutning, der ville afgøre, om avisen ville overleve i endnu
et år. Da situationen nu ikke så ud til at skulle forandre sig foreløbig,
opstod der behov for at opnå en mere permanent løsning.
Ernst Christiansen greb nu muligheden for at gøre en dyd af nødvendigheden:
At forandre en kronisk støttekrævende nordslesvigsk landsdelsavis
i ulige konkurrence med pengestærke modstandere til et kombineret
dansk nationalt samlingsmærke og lokalblad for det danske mindretal
i Sydslesvig. Dette ville indebære den fordel, at den nødvendige
statsstøtte ikke virkede konkurrenceforvridende i forhold til de øvrige
aviser i Nordslesvig – og desuden ville risikoen for at rode sig ind i fejder
med partiaviserne måske blive mindre. I praksis ville det blot være at gå
videre ad den vej, ad hvilken Flensborg Avis allerede længe havde bevæget
sig. Det var tanker, han allerede havde luftet over for Stauning i marts
1932. 10
I november 1933 deltog Ernst Christiansen i et møde i Aabenraa med
formanden for regeringens særlige støtteudvalg for Flensborg Avis, Udvalget
af 17. marts 1932, professor Edv. Ehlers, generalkonsul Lauritz Larsen,
kontorchef ved Den sønderjyske Fond A. Ch. Louw og folketingsmand J.P.
Nielsen. Da forholdene fremdeles var ganske ekstraordinære og der foreløbig
ikke kunne øjnes nogen anden udvej, lovede professor Ehlers for
det kommende år at søge gennemført en valutaudligning i lighed med
den, der var blevet gennemført for 1933. Altså en støtte af endnu ét års
varighed. Ehlers anså det dog kun for muligt, hvis statsminister Stauning
igen ville tage sig af sagen over for bidragyderne. 11 Det var, som det er
fremgået, navnlig Staunings personlige indsats, der havde medført, at der
fra privat side havde kunnet samles så meget ind, at egentlig statsstøtte
ikke blev nødvendig.
375