hent som pdf (9 MB) - Studieafdelingen og Arkivet - Dansk ...

der selvfølgelig ville blive taget hensyn til “den særstilling, De indtager som forlægger
for et mindretal af anden nationalitet” [fremhævet af forf.]. Der blev jo
allerede taget hensyn, erklærede præsidenten; det var altså “udelukkende
i Deres egen interesse, når De efterkommer indmeldelsespligten”. 87
Der var altså ikke noget at gøre: Fra den 1. december 1934 var Flensborg
Avis medlem af Reichsverband der deutschen Zeitungsverleger, Landesverband
Nordmark. 88 Men man noterede sig, at der trods alt var stillet avisen en
særstilling i udsigt, og der var lovet særlig hensyntagen. 89 Dette udsagn
blev, som vi allerede har set, med held anvendt som løftestang også i andre
sammenhænge, hvor det gjaldt om at opnå dispensationer.
Det viste sig hurtigt, at Flensborg Avis’ skepsis over optagelsen havde været
velbegrundet. I december 1934 fik avisen nemlig tilsendt et spørgeskema,
ifølge hvilket de skulle opgive navnene på samtlige avisens aktionærer
samt de aktiebeløb, hver enkelt aktionær ejede. Endvidere forlangtes
attester på, at både aktionærerne og tilsynsrådsmedlemmerne var af den
rette ariske afstamning. Alt dette var en følge af den almindelige ensretningsproces,
nemlig et led i regimets strategi for overtagelsen af den tilbageværende
ikke-nazistiske tyske presse, og var altså som sådan ikke
rettet specielt imod Flensborg Avis.
Spørgeskemaet skulle være udfyldt “på det nøjagtigste”, hed det, og
der henvistes til provstierne for slægtsoplysninger fra før 1874. Sagen
skulle behandles “yderst påtrængende” og man forventede et omgående
svar. Svaret skulle helst foreligge endnu før jul, så det burde altså sendes
med posten senest den 19. december. 90
Ernst Christiansen modtog brevet den 18. december 1934 – og havde
således én dag til at svare i. Han skrev straks til Landesverband Nordmark
og forklarede, at han umuligt kunne nå at udfylde skemaet. “Rent bortset
fra, at det forekommer os tvivlsomt, om vi for vort vedkommende
overhovedet vil være i stand til at besvare enkelte spørgsmål, kræver
besvarelsen et så stort forarbejde, at dette ikke er muligt med den korte
tidsfrist”. Avisens arbejdskraft var i forvejen spændt hårdt for p.g.a. dens
vanskelige situation, og man bad derfor om hensyntagen under henvisning
til den særstilling, som præsidenten for rigspressekammeret havde tilsikret mindretallet
[fremhævet af forf.]. Ernst Christiansen bad om, at Flensborg Avis
helt måtte blive fritaget for udfyldelsen af spørgeskemaet. 91
Den samme bøn rettede han samme dag direkte til Reichsverband der
deut schen Zeitungsverleger. Alle bestyrelses- og tilsynsrådsmedlemmer og
– så vidt han vidste – også samtlige 280 aktionærer var efter Ernst Christiansens
mening af “ren nordisk, og dermed også arisk afstamning”. Men
derudover var sagen denne, at de alle uden undtagelse enten tilhørte den
danske folkegruppe i Tyskland eller det danske folk i Danmark, og dette
måtte efter Ernst Christiansens mening være det eneste krav, man med
rette kunne stille til dem. “Yderligere betingelser ville ikke være forenelige
med Føreren for Det tredje Riges gentagne og energisk understregede
forsikringer, og vi ville være ude af stand til at opfylde dem. Det giver
sig selv, at der ikke stilles lignende krav til den tyske folkegruppes avis i
341