hent som pdf (9 MB) - Studieafdelingen og Arkivet - Dansk ...

Ernst Schrøder “klamrer sig” til de 7.500 eksemplarer for derved at konstruere
en sammenhæng med de Lassenske flyveskrifters 6-8.000 eksemplarer.
Det var derfor urigtigt, når Ernst Schrøder hævdede, at man med
Der Schleswiger genoprettede modvægten mod de beslaglagte flyveskrifter.
De to ting havde intet med hinanden at gøre, fastslog Ernst Christiansen.
Det var ligeledes forkert, når Ernst Schrøder forsøgte at slå Claus
Eskildsen og Grænselæren i hartkorn med Ligaen D.D.D. For det første
havde Claus Eskildsen været ubetinget Aabenraa-mand i 1920, og for det
andet hævdede han i indledningen til sin bog sindelagsprincippet – og
Sydslesvig var i henhold hertil overvejende tysk, ligesom Nordslesvig
langt overvejende var dansk. Endelig havde Claus Eskildsen for nylig i en
radio-tale så tydeligt som overhovedet muligt betonet, at han var tilhænger
af 1920-grænsen og følgelig modstander af grænserevision. Men dette
kunne man ikke beskylde forfatteren af Flensburger Nachrichtens artikel
for at være: Han skrev, at de “bekymrende” danske pressekommentarer
oven på de 9 punkter, der hvilede på “falske forudsætninger”, nu er bragt
ud af verden, og vejen gjort “fri for en fremme af tysk-danske forhold på
grundlag af kendsgerninger”. Nordschleswigsche Zeitung skrev under en
trespaltet overskrift, at Propagandaministeriet korrigerede Kronikas “opsigtsvækkende
meddelelse”. Punkt 8, “der blev udnyttet på alle måder i
danske presse”, var det vigtigste, hed det i Nordschleswigsche Zeitung. Det
var “pudsigt”, fandt Flensborg Avis, eftersom der ikke havde “stået et muk
i Nordschleswigsche Zeitung om det nu så berømte punkt 8“ – redaktionen
måtte altså gå ud fra, at dets læsere også læste danske aviser! Sådan “ville
Ernst Schrøder ikke have skrevet”, mente Ernst Christiansen. Nordschleswigsche
Zeitung skrev, at denne passus var “refereret fuldstændig falsk”
af Kronika, og artiklen mundede ud i et “jubelråb”: “I hele Nordslesvig
vil klarlæggelsen af dette anliggende og den af ministerialråd Berndt foranledigede
berigtigelse blive taget til efterretning med oprigtig tilfredsstillelse”.
– Tydeligere kunne man vist ikke afsløre sig selv som grænseflytter,
mente Flensborg Avis.
I Flensburger Nachrichten hed det endvidere, at det var glædeligt i den
sidste tid at have konstateret en forandret toneart i Flensborg Avis, men
“først når de sidste skjulte personlige fornærmelser er forsvundet fra
Flensborg Avis og Der Schleswiger, vil man i grænseområdet kunne genvinde
troen på ærligheden og oprigtigheden i det danske løsen ‘front og
bro’”.
Der var her fra Ernst Schrøders side nærmest tale om hykleri på et helt
nyt og hidtil ukendt plan.
Også den danske konsul Lauritz Larsens indberetning til Udenrigsministeriet
den 13. december 1937 udpegede Ernst Schrøder som forfatteren;
han noterede sig, at Ernst Schrøder måtte have kendt Berndts dementi
uafhængigt af dets offentliggørelse på dansk i Flensborg Avis. Ernst Schrøders
erklæring var endda “betegnende nok” udsendt med udeladelse af
erklæringens indledningsord, at fremstillingen “i det væsentlige var rigtig”,
mente Larsen. Dette sidste var nu faktisk ikke sandt, men det viser,
691