hent som pdf (9 MB) - Studieafdelingen og Arkivet - Dansk ...

åde politisk og økonomisk. Dette synes dog ikke at have påvirket hans
holdning i det sønderjyske spørgsmål nævneværdigt. I dette spørgsmål
var det snarere skolelæreren i Daler, Peter Jessen, en bror til redaktør
Jens Jessen, der havde gjort sin indflydelse gældende. Ophold på Testrup
og Askov højskoler gjorde J.N. Jensen til den mest “grundtvigianske” af
Flensborg Avis’ medarbejdere, hvad der også påvirkede hans mundtlige
udtryksform. J.N. Jensen var soliditeten selv, en omhyggelig og arbejdsom
journalist, der troligt leverede de artikler, referater og meddelelser,
som en avis er afhængig af, men uden at gøre større væsen af sig af den
grund.
Også journalist Tycho Filskov gik i 1914 direkte fra internering til kasernen.
Redaktionssekretær L.P. Christensen blev indkaldt i sommeren
1915 og Ernst Christiansen i efteråret 1916. Næsten hele trykkeripersonalet
blev indkaldt, og de to unge typografer, Oskar Moltzen og Hans Matthiesen,
omkom. 66 Tilbage var den ældre redaktør Peter Simonsen, der
måtte forestå redaktionen sammen med journalist Andreas Grau, der af
helbredsgrunde ikke var indkaldt, journalist og kontorassistent Auguste
Nielsen og udgiveren, enkefru Marie Jessen.
Andreas Grau blev født i Bro ved Augustenborg på Als i 1883 og havde
fået sin journalistiske uddannelse på Dybbøl Posten under redaktør A.
Svensson. Andreas Grau havde været initiativtageren til den succesrige
nationale ungdomsvækkelse på Als og var få år før krigen flyttet til Flensborg
for at påbegynde et tilsvarende nationalt vækkelsesarbejde dér. Andreas
Grau erstattede under krigen de indkaldte på Flensborg Avis, men
vendte i 1918 tilbage til Dybbøl Posten, som han overtog efter A. Svensson.
Auguste Nielsen blev født i Flensborg i 1888, og hun blev ansat på avisen
i 1910. 67
Krigen mærkede Flensborg Avis’ journalister både fysisk og psykisk.
J.N. Jensen blev såret flere gange på Vestfronten. Ingen af journalisterne
blev dog så alvorligt sårede, at de fik livsvarige mén, men strabadserne,
kulden og den dårlige forplejning satte sit fysiske præg på de indkaldte
– og de fik alle en inderlig afsky for krig. Ernst Christiansen, der tilbragte
krigen 1916-1918 som armeringssoldat, nedfældede senere sine krigsoplevelser
i bogen Du kan, du må, du skal 68 – en titel, der fuldt ud dækkede
hans indstilling til krigstjenesten: Det var en tung pligt, som de danske
sønderjyder måtte udføre for at bevare retten til hjemstavnen; – uden
vilje til at udføre statsborgerpligterne kunne man ikke forvente at nyde
statsborgerrettighederne, nemlig at leve som danske i Slesvig. I 1870’erne
og 1880’erne var tusinder af unge, sønderjyske mænd udvandret for at
undgå den preussiske militærtjeneste, og det havde kun ført til svækkelse
af danskheden. Hvis udvandringen ikke midt i 1880’erne var ophørt, ville
det på længere sigt have tømt landsdelen for danske i det hele taget. Det
var derfor nødvendigt at blive og gøre sin pligt.
Tonen i bogen er dæmpet og stilfærdig, og der er “absolut ingen begejstring
for krigen at spore. Der er det strenge legemlige arbejde, marcher,
kulden og heden og atter kulde. Ind imellem regn og pløre, sjask. Der er
lazeretophold og så tilbage igen”, hedder det i en vurdering af bogen. 69
54