hent som pdf (9 MB) - Studieafdelingen og Arkivet - Dansk ...

(7.500), Carlsberg (7.500), A.P. Møller (7.500), Handelsbanken (5.000), Landmandsbanken
(5.000), Bikuben (5.000), Sparekassen for Kjøbenhavn og Omegn
(5.000), Højgaard og Schultz (2.000), Cikoriefabrikkerne (2.000), Fisker og Nielsen
(1.000), Spritfabrikkerne (5.000), Dansk Gærindustri (1.200), Forsikringsselskabet
Danmark (3.000), Christiani og Nielsen (2.000), Kastrup Glasværk
(1.000), Dansk Folkeforsikring (2.000), Forsikringsselskabet Hafnia (2.000),
Fonnesbech (1.000), Telefonselskabet (5.000), Det kgl. Skydeselskab (1.000). I
alt 101.700 kroner. Endvidere bidrog Papirfabrikkerne med 2.000 kroner og
Nationalbanken med 5.000 kroner. Disse beløb blev ikke indbetalt direkte
til Flensborg Avis, men gik gennem de sønderjyske foreninger. Beløbet
kom altså i realiteten bladet til gode. Endelig tegnede firma Glud og Marstrand
annoncer for 1.200 kroner. 18
Også H.P. Hanssen var i sin egenskab af formand for Sprogforeningen
engageret i hjælpearbejdet. H.P. Hanssen var således på én og samme tid
med til at påkalde hjælp til Flensborg Avis i København og konkurrere den
ud af dens bedste opland. Dette foreholdt Hans Jefsen Christensen H.P.
Hanssen, der tog synspunktet til efterretning. H.P. Hanssen gik rent faktisk
på et bestyrelsesmøde i A/S Hejmdal sidst i januar eller først i februar
1934 imod sammenlægningsplanerne med Tønder Amtstidende – men kom
i mindretal. 19
I mellemtiden arbejdede Hans Jefsen Christensen ihærdigt for Flensborg
Avis. Han tog den 2. februar 1934 i Landstinget til orde for en udvidelse
af Klasselotteriets sedler, og fik faktisk draget omsorg for, at 150.000 kroner
af seddelmassens provenu skulle henlægges til kulturelle formål og
underlægges administration af det udvalg, som han selv var formand for
vedrørende forholdene syd for grænsen: Udvalget til Kulturbevillingen.
Hans Jefsen Christensen havde før lovens vedtagelse udtrykkeligt sikret
sig statsministerens og partiformændenes tilslutning til denne ordning,
og han havde over for de pågældende ikke lagt skjul på, at han i særlig
grad havde haft Flensborg Avis i tankerne. 20 Det var tanken ud af de
150.000 kroner at anvende de 80.000 kroner til avisen. 21
Men det var en vanskelig balancegang mellem at understøtte Flensborg
Avis – hvad alle de gamle partier kunne blive enige om – og at mele egne
partipolitiske kager. Det viste Filskov-problemet. Hans Jefsen Christensen
kunne nemlig meddele Ernst Christiansen, at den konservative leder John
Christmas Møller havde ladet en bemærkning falde om, at der jo måtte
ske en “omlægning” af Flensborg Avis’ forhold: “Efter at Hejmdal havde
lagt ud med vesteregnen, kunne de konservative ikke holde sig tilbage
længere”. Alt tydede altså på, at Flensborg Avis måtte belave sig på en omlægning
i den retning, som Ernst Christiansen allerede havde skitseret. 22
Men når statsstøtten til denne omlægning først var sikret for mindst en
fem-årig periode, kunne man derefter med større sindsro lade sig udkonkurrere
i Tønder og på vesteregnen.
Det var næppe så meget Hejmdals overtagelse af Filskovs fallerede Tønder
Amtstidende, der måtte give Ernst Christiansen grå hår i hovedet. Det
var naturligvis generende, men der stod næppe mange holdere på spil.
Men når Hejmdals dispositioner i Tønder medførte, at de konservative
378