hent som pdf (9 MB) - Studieafdelingen og Arkivet - Dansk ...

langt kraftigere end hidtil) kan blive af alvorlige konsekvenser for danskheden i
Sydslesvig?
Jeg vender – foreløbig privatissime – tilbage til den tanke, at en 10-års pagt
mellem Danmark og Tyskland (uden mindretalsbestemmelser og indblandingsmuligheder)
vil være klog politik”.
Kronika måtte herefter se det som en væsentlig opgave at få tyskerne til
på én eller anden måde at anerkende grænsen officielt.
Ernst Christiansen svarede Kronika den 24. januar 1935: Han bevarede
det “foreløbig meget fortroligt, ud over at jeg har underrettet Larsen”.
Denne fortolkning af begrebet “meget fortroligt”, at det omfattede
prompte underretning af den danske udenrigstjeneste, understreger det
nære samarbejde mellem Flensborg Avis og Flensborg-konsulatet om disse
spørgsmål. Ernst Christiansen undrede sig over Bogs’ åbenmundethed.
“Er det regeringens mening, at vi og følgelig også Danmark skal vide
besked herom? Eller skulle det være en slags fortrolig udredning?” Selv
havde Ernst Christiansen “ikke fidus til nogen tiårspagt, det er jo ikke
så længe siden, at vi har fået at vide, at en højtideligt besvoret pagt kan
behandles som en lap papir” – det er den tyske rigskansler Bethmann-
Hollwegs ord fra 1914 om Belgiens neutralitet, der spøgte her. “Heller
ikke mener jeg, at den meget alvorlige virkelighed, vi må regne med, kan
komme danskheden i Sydslesvig til skade. Tvært imod må alt gøres for at
udnytte det modsat, at vise Danmark og alle de vrangvillige, hvor vigtigt
det er, at danskheden syd for grænsen får mulighed for at vokse”.
I stedet for at resignere syd for grænsen og samle kræfterne om Nordslesvig,
burde der altså efter Ernst Christiansens mening tvært imod gås
mere offensivt til værks med henblik på at styrke danskheden i Sydslesvig.
Kronika understregede den 28. januar 1935, at Bogs’ udtalelser havde
været fortrolige, men at Ernst Christiansen måtte have lov til “at gøre en
pålidelig kreds af de i det nationale arbejde førende mænd bekendt med
mit brev om Bogs. Du behøver jo ikke at nævne eller blot antyde Bogs’
navn. – Men: pålidelige folk, som kun benytter oplysningerne på den rigtige
måde”. Afslutningsvis skrev Kronika: “Kun bestemt for dig (ikke heller
L[arsen] må vide noget om dette) vil jeg fortroligt tilføje: B.’s udtalelser til
mig var antagelig en afskedssalut. Han forlader nemlig sit embede. Desværre
– thi hvem ved, om et så godt samarbejde med hans efterfølger bliver
muligt! B. forfremmes. Han går til Oslo”. 26 Som tidligere nævnt var
Kronikas forhold til Bogs’ efterfølger, Baron Hans Joachim von Neuhaus,
ikke nær så hjerteligt.
Blandt de “pålidelige mænd” var udenrigsredaktør Tage Jessen og Grænsevagtens
udgiver Vilhelm la Cour. Tage Jessen indskærpede i et brev
til la Cour den 9. april 1935, at det gjaldt om at holde en lav profil – for
grænsen var i fare: Efter Tage Jessens mening var der kun én grund til,
at Berlin ikke kommanderede slesvig-holstenerne og hjemmetyskerne til
at makke ret i grænsespørgsmålet, og det var “fordi Berlin engang vil re-
422