hent som pdf (9 MB) - Studieafdelingen og Arkivet - Dansk ...

skinnede igennem, da han i anden sammenhæng skrev om at være i pine:
“Måske har vi prøvet at ligge en nat og flere nætter, pint af smerter. I disse
mørkets timer kan alt det, vi ellers lever og ånder for, det, vi glæder os
over og sørger over, blive så underligt borte i mulmet. Der er kun pinen
tilbage, og den store håbløshed banker og snurrer og filer, og stemmer og
hvæser som autogen-svejsning, og vil bryde ind i vort sinds inderste tempel,
der hvor der er forment vore egne skrøbeligheder adgang”. 30 Flensborg
Avis’ chefredaktør var på alle områder en plaget mand, der holdt sig
selv oppe ved en stærk pligtfølelse og en stærk følelse af at have et kald
– og som trods alle genvordigheder vedblev at give udtryk for en ukuelig
optimisme og en tro på, at retten ville sejre til sidst.
Men Ernst Christiansens “epistler” var andet end naturbetragtninger
og terapi. Meget ofte rummede en epistel en slags koncentrat af den ledende
artikel, og den kortere og mere koncentrerede form rådede nogen
gange bod på den mangel på klarhed og præcision, der ellers godt kunne
præge de temmelig floromvundne ledende artikler. Navnlig efter nationalsocialisternes
magtovertagelse kunne den ledende artikel være ganske
overordentligt forblommet og svær at gennemskue. Det gjaldt forresten
ikke kun, når regimet eller nationalsocialismen skulle kritiseres, men også
når det modsatte var tilfældet; når dele af nationalsocialismen skulle holdes
op for læserne som værd at efterfølge.
Når Ernst Christiansen af den ene eller den anden grund var fraværende,
blev den ledende artikel som regel forfattet af Tage Jessen, der skrev
under mærket -e-. Det er kendetegnende, at den ledende artikel i så fald
oftest handlede om udenrigspolitik eller danske indenrigspolitiske emner.
De grænsepolitiske ledere var i hovedsagen forbeholdt Ernst Christiansens
pen.
Under normale omstændigheder rummede side tre tillige blandede nyheder
fra forskellige stofgrupper: Udenrigs- og indenrigsstof samt meget
ofte også i femte spalte en artikel med kultur- eller videnskabsstof, eventuelt
også med udtog af artikler fra forskellige – ofte engelske eller amerikanske
– tidsskrifter, etnografica o.l.
Kulturstoffet prioriterede dansk og nordisk kultur højest. I modsætning
til mange af sine nationale og politiske meningsfæller i Danmark stod
Flensborg Avis ikke principielt afvisende over for moderne kunst. Ernst
Christiansen var ikke bagstræberisk, men kunne derimod være forsigtigtpositiv
over for den nye kunst – for så vidt han da fandt den opbyggelig.
I en leder den 11. februar 1933 skrev han om en udstilling i Flensborg
med moderne dansk kunst:
Han var gået “nysgerrig og noget afvisende ind til den moderne kunst, som man
har bildt sig ind var uforståelig og forvrænget ... man standser hist og her, stivner
eller får et muntert glimt i øjet, går videre, kommer igen, begynder at blive
opmærksom, at arbejde med sine egne tanker, at søge at finde ud af kunstnerens
hensigt. Måske er det ofte for let ved den ældre kunst, måske dens værker er for
færdige. Du vil naturligvis hellere have et skovbillede hængende på din væg af
skoven, som den i virkeligheden er, end et billede af dine omgivelser, som de ser
129