hent som pdf (9 MB) - Studieafdelingen og Arkivet - Dansk ...

tet’ et lille sted”, refererede Flensborg Avis, medens andre partiers møder,
for eksempel de socialdemokratiske og radikale, “knapt blev omtalte”.
Refslund havde tilbagevist dette: Avisen havde jo dog bragt referater fra
et enkelt af hans og Jørgen Møllers møder, men det vanskelige var at få
et fyldigt referat, da Socialdemokraten refererede så forholdsvis kortfattet,
især hans taler (sic!).
J.P. Nielsen havde – sagde han – “i grunden været godt nok tilfreds
med det referat, vi havde bragt af hans valgtale. Det gale var bare, at vi
favoriserede Greven og Madsen Mygdal Og det skulle vi vide, at for eksempel
professor Edv. Ehlers og han var fuldkommen af samme mening,
at ville Flensborg Avis have støtte, så måtte den være neutral”. Refslund
lovede at avisen ville bringe udførlige omtaler af Staunings og Friis Skottes
møder i h.h.v. Sønderborg og Tønder, men forinden ville man gerne
– helst til i morgen – have en udtalelse af ham. Efter nogen betænkning
havde J.P. Nielsen – noget formildet – bemærket, at han så alligevel
“skulle se, om han fik tid til at skrive lidt til os”. 97
Refslunds samtale med J.P. Nielsen afslører Flensborg Avis’ dilemma:
Man var i sin nyhedsformidling afhængig af andre avisers referater –
oven i købet i stigende grad, eftersom man på grund af den dårlige økonomi
havde måttet afskedige flere meddelere fra Nordslesvig –, og mens
Venstreaviserne skrev spaltelange valgmødereferater, lige til at klippe, så
gengav Sønderborg Socialdemokrat møderne i kortere form. Flensborg Avis
havde simpelthen ikke tilstrækkeligt med journalister at sende rundt.
Og de lokale meddelere, avisen endnu havde rundt om i Sønderjylland,
var temmelig sikkert mere tilbøjelige til at tage til Venstremøder end til
socialdemokratiske møder; det var nu engang navnlig i landbokredse,
Flensborg Avis havde sin traditionelle opbakning. Avisen var ganske vist
borgerligt-national i sin grundindstilling, og man havde ganske vist tilbøjeligheder
i retning af Venstre, men viljen til at referere neutralt var faktisk
til stede. Når Flensborg Avis rummede flest indlæg fra Venstre-folk,
så skyldtes det, at der blev indsendt flest indlæg fra dette partis repræsentanter.
Det var ikke rimeligt at bebrejde avisen, at den ikke bragte socialdemokratiske
indlæg, når ingen socialdemokrater sendte noget til avisen.
Også konservative havde ved flere tidligere lejligheder rettet lignende bebrejdelser
imod Flensborg Avis. 98
Christian Refslund mente dog, at selvom J.P. Nielsen “nok kan være
lidt uberegnelig, kan han nu nok tales til hjertet og til fornuft”. Dette havde
Refslund for eksempel gjort samme sommer: Sammen med en række
andre journalister havde han været inviteret til Skt. Hans-fest hos J.P.
Niel sen og Andreas Grau (der var naboer) i Dynt på Broager. Refslund
havde ved den lejlighed holdt en tale for J.P. Nielsen, idet han som slesviger
og tidligere krigsdeltager takkede ham for det store arbejde, som han
havde udført for børn i de krigshærgede lande. “J.P. Nielsen takkede mig
rørt – tør jeg nok sige – og red. [Frede] Nielsen [Sønderborg Socialdemokrat]
sagde mig senere, at J.P. Nielsen havde sagt til ham, at den havde glædet
ham overmåde, fordi den var blevet holdt af en politisk modstander og af
en sønderjyde og tilmed på en måde, der var gået ham stærkt til hjertet”,
155