hent som pdf (9 MB) - Studieafdelingen og Arkivet - Dansk ...

så “himmelråbende naiv og misforstået”. Det tog Ernst Christiansen nu
i stiv arm, for “det er før hændt i dette grænseland, at de, der på kortere
sigt optrådte som de kloge hoveder, på langt sigt måtte trække det korteste
strå, mens de enfoldige, de enfoldigt troende og de enfoldigt arbejdende
fik medhold af folkeskæbnens underlige spil. (...) Så længe vi holder
vore idealer rene og ægte, vort skjold og sværd blanke, vor tro ren og
lutret, kan ingen ydre tilskikkelser hindre vort folks sag i at sejre fremdeles
i Sønderjylland. Men bliver vi kun kolde og kloge og saglige og lader
os lede af beregning på kort sigt, så vil vi trods det overvældende flertal,
vi har i Nordslesvig, i det lange løb trække det korteste strå”. 64
Over for den slags var det naturligvis umuligt at argumentere. Socialdemokrater
havde deres egen vision om, hvordan folket skulle samles.
Og den så nu engang en del anderledes ud end Ernst Christiansens. Men
spørgsmålet var fortsat, hvordan der kunne dæmmes op for nationalsocialismen:
Ved opbakning bag danskheden eller ved samling om det parlamentariske
demokrati. For folketingsvalget demonstrerede også, at der
var fare på færde: De danske nationalsocialister i DNSAP opnåede flere
steder i Sønderjylland op imod en fjerdedel af stemmerne: Løgumkloster
landsogn 26%, Bovrup 24%, Vodder 23,5% og Ullerup 19,4%. 65 Dertil
skal lægges de stemmer, der faldt på det tyske mindretals parti.
10.3. Jødelovgivning og nyhedenskab. Begyndende afstandtagen på
kristent grundlag
Jødelovgivningen – nürnberglovene. september 1935
Kronikas korrespondancer blev i løbet af 1934-1935 mere afdæmpede i
tonen, og der blev længere mellem de begejstrede artikler. 1. maj-demonstrationerne
i 1934 blev i hvert fald dækket en hel del mere neutralt end
året før. Og den indre tyske udvikling med oprettelsen af folkedom stole,
hvis domme ikke kunne ankes, og jødelove, vendt imod dele af befolkningen
alene på grund af dens race, blev meddelt kortfattet og fuldstændig
tonløst. Men for den tænkende læser var der noget uhyggeligt ved
disse korte meddelelser om, at f.eks. den, der fra udlandet indførte statsfjendtlige
skrifter eller udbredte Greuel-Propaganda, kunne straffes med
døden – og blev det. Eller om folk – jøder eller ikke-jøder, der blev sendt i
kz-lejr for kritiske udtalelser. 66
M.h.t. jødespørgsmålet var det ikke sjældent den jødiske synsvinkel,
der blev anlagt. Da en bog om “jødiske ritualmord” udkom i juni 1934,
så valgte Flensborg Avis at bringe det jødiske samfunds kraftige afvisninger
og understregninger af, at det drejede sig om frit opdigtede historier,
“som allerede for flere århundreder siden utallige gange er blevet lagt til
grund for jødeforfølgelser”. 67
I løbet af 1935 blev Flensborg Avis fyldt med små notitser – som regel på
forsiden – om antisemitiske overgreb og lovgivning mod jøder; om jøder,
der blev kastet i kz-lejr p.g.a. “raceskændsel” – samvær med ariere; om
tyske borgere, hvis navne blev offentliggjort og sat i “gabestok”, fordi de
446