hent som pdf (9 MB) - Studieafdelingen og Arkivet - Dansk ...

Kai Schou fra Ekstra Bladet accepterede straks A.J. Poulsens synspunkter
og udtalte, at “Ekstra Bladet ikke følte nogen stærk trang til at kommentere
begivenheden”. Nic. Blædel fra Berlingske Tidende “gik også meget
beredvillig ind på de fremsatte betragtninger og lod forstå, at denne sag
ikke hører til de emner, der særlig frister hans pen”. Franz von Jessen fra
Nationaltidende “rejste heller ikke nogen afgørende modstand imod den
antydede linje, men kunne dog ikke følge min henstilling om ikke alt for
udførligt at opfriske det standpunkt, han allerede i august indtog til sagen”.
Læssøe-Müller ved Kristeligt Dagblad, som jo på sagens første stadium
havde vendt sig skarpt imod Blædels og von Jessens skarpe linje,
“hvorved de reducerede den Kronika’ske aktion in absurdum”, gik også
ind på nu “at acceptere ministerialråd Berndts udtalelse efter dens ordlyd,
skønt det, som han udtrykte sig, undertiden kan være vanskeligt at
anstille sig selv mere enfoldig end man er”. Børsen havde foreløbigt ikke
tænkt sig at kommentere sagen, men tog A.J. Poulsens betragtninger til
efterretning. Det samme gjaldt Social-Demokraten. A.J. Poulsen henviste –
efter aftale med P. Munch – Ejnard Skov fra Politiken til at søge samtale
med ministeren. 202 Ingen af de to regeringsblade, Politiken og Socialdemokraten,
bragte den 10. december 1937 nogen kommentarer.
Der var den 9. december 1937 ikke blot blevet holdt møder på top-plan
i Udenrigsministeriet og med de københavnske chefredaktører. Også
Udenrigspolitisk Nævn mødtes om eftermiddagen klokken 16.30 med Der
Schleswiger-affæren som vigtigste dagsordenspunkt. Til stede var udenrigsminister
P. Munch samt følgende nævnsmedlemmer eller suppleanter:
Hauge, Hans Hedtoft-Hansen, Hartvig Frisch, J.P. Nielsen, Hans Rasmussen,
A. Johansen, Jørgen Møller, A.M. Hansen, Fog-Petersen, Jefsen
Christensen, Oluf Krag, Elgaard, Lange og Ole Bjørn Kraft. Til stede var
endvidere O.C. Mohr, legationsråd Bent Falkenstjerne, kontorchef A.J.
Poulsen og fuldmægtig P.B. Ryder.
P. Munch indledte mødet med at minde om, at man for nylig i nævnet
havde drøftet et tilsvarende spørgsmål og havde været enige i “det uheldige
i fra dansk side at understrege en stærk forskel mellem opfattelsen
af grænsespørgsmålet i Berlin og i hertugdømmerne”. Således havde man
for nylig drøftet opråbet fra Ligaen D.D.D., som yderligere havde “banket
opfattelserne i Berlin og hertugdømmerne sammen”, og nævnet havde
dengang tilsluttet sig de udtalelser, som i den anledning blev fremsat om
Ligaen af forskellige sønderjyske foreninger. Munch fastslog, at punkt 8
(om fraværet af irredenta til begge sider i det slesvigske grænseområde) i
den erklæring, som Kronika havde offentliggjort efter sit møde med Berndt
og Bade i august 1937, havde vakt “stor opmærksomhed og til dels megen
tilfredshed i Danmark”. Man måtte regne med, fortsatte Munch, at
der fra de ledende tyskere i Sønderjylland og Slesvig var lagt et ret stærkt
pres på Propagandaministeriet, og at den nu fremkomne rettelse var en
følge af dette pres. Det havde altså nu resulteret i, at Der Schleswiger havde
fået pålæg om i sit først udkomne nummer at optage en meddelelse
om, at den førnævnte udtalelse i punkt 8 alene gjaldt Sydslesvig, og at
embedsmændene i Propagandaministeriet overhovedet ikke havde udtalt
685