hent som pdf (9 MB) - Studieafdelingen og Arkivet - Dansk ...

24. februar 1936 en hjertelig tak for hans “virkningsfulde og fremragende
understøttelse”. 77
Denne sag viser, hvordan systemet fungerede: Det gjaldt om at have
de rette kontakter – og det havde Kronika. Ganske vist var Aussenpolitisches
Amts indflydelse i løbet af 1930’erne konstant dalende i forhold til
Auswärtiges Amt og Propagandaministeriet, men heldigvis for Kronika og
mindretallet blev Karl Bömer som nævnt i 1938 leder af Propagandaministeriets
udlandsafdeling – og i et system som det nationalsocialistiske
var personen ofte vigtigere end den stats- eller partiinstans, i hvilket han
havde embede. Da Bömer i 1941 faldt i unåde, fik Kronika straks vanskeligere
ved at trænge igennem med sine argumenter.
Det er også værd at notere sig hvilke argumenter, der bed på de centrale
myndigheder. Disse argumenter skulle føre Flensborg Avis igennem
mere end én vanskelig situation. Endelig er det værd at notere sig, at man
centralt i Berlin skelnede mellem Flensborg Avis og Der Schleswiger – det
tyder på, at man købte de udenrigspolitiske argumenter og var villig til
at lade dem komme den avis til gode, der rent faktisk blev læst i udlandet.
Men indadtil var man mere karrig med dispensationerne. Det var naturligvis
en følge af ensretningens indenrigspolitiske sigte, men skyldtes
formentlig også det hensyn, man var nødt til at tage til de lokale konkurrenter
i Sydslesvig, der i forvejen havde svært ved at leve med Flensborg
Avis’ særstilling – og som med garanti ville protestere højt og inderligt,
hvis Der Schleswiger skulle komme til at nyde de samme særrettigheder.
Deutsche Arbeits-Front
Flensborg Avis måtte lige som alle andre virksomheder underkaste sig
bestemmelserne under Deutsche Arbeits-Front (DAF). Det betød, at virksomheden
skulle have et “Vertrauensrat” med en såkaldt “Obmann”, der
skulle være medlem af National-Sozialistische Betriebszellen-Organisation
(NSBO), hvis opgave det var at skaffe nationalsocialismen indpas på arbejdspladsen
og vinde de ansatte for den. Arbejdsfronten anerkendte dog
i maj 1934, at der for avisens vedkommende måtte gælde en undtagelse,
og det blev tilladt at udpege en “Obmann”, der ikke var medlem af NSBO.
Obmann blev skriftsætter Christian Fries, der bestemt ikke kunne beskyldes
for at være partimedlem. 78 Alligevel rettede Deutsche Arbeits-Front
igen den 22. marts 1935 henvendelse til Flensborg Avis. Man fastslog, at
i virksomheder, i hvilke der fandtes en “Betriebszellenobmann”, skulle
Arbejdsfronten medvirke til opstillingen af en liste til valg af et tillidsråd
[“Vertrauensrat”]. Det er forresten ejendommeligt, at den nationalsocialistiske
Arbejdsfront opererede med “valg”, der jo ellers var en afskyelig
demokratisk foreteelse. I hvert fald havde Arbejdsfronten udpeget “den
Volksgenossen”, maskinmester Otto Meyer, til “Betriebswalter”, og i denne
egenskab skulle han som Arbejdsfrontens tillidsmand forestå valgene
til tillidsrådet. 79
Ernst Christiansen meddelte den 23. marts 1935, at der måtte foreligge
en misforståelse. Flensborg Avis havde skam en Betriebszellenobmann, nem-
338