hent som pdf (9 MB) - Studieafdelingen og Arkivet - Dansk ...

kan kastes over bord. Danmark skal besinde sig på sine bedste kræfters og evners
kilde. Og som en sund og fri nation skal vort folk og vort land indtage den plads i
nationernes samvirke, som tilkommer gamle Danmark!”
Klummen var underskrevet: “J.K”. – og fandt begejstret genklang i Kampen,
ugeblad for den danske nazist Ejnar Vaabens parti Danmarks Nationalsocialistiske
Parti. 3 Artiklen var et fuldstændigt opgør med Kronikas
tidligere afvisning af nazismen som redaktør af Der Schleswiger: Dengang
havde han ikke vidst, hvad nationalsocialisme egentlig var, men nu havde
han endelig forstået det. Der er grund til at antage, at nationalsocialismen
kom til den let bevægelige Kronika på omtrent samme måde som
danskheden havde gjort: Næsten som en åbenbaring; den var en gammel
idé i ny klædebon; den var en samling af alle klasser i hele folket på
nationalt grundlag; den var en idé, der talte til hjertet, sjælen, følelsen.
Kronikas væsentligste indvending imod den danske nationalsocialisme,
der allerede fandtes, var tilsyneladende, at den anvendte hagekorset, som
han hellere så erstattet af luren eller løven. Som om det skulle betyde noget
som helst!
Kronika, der nu definerede sig selv som “national-konservativ”, hvor
han i 1920’erne vel strengt taget nærmest havde været dansk-national
venstre-liberal, så det herefter som sin opgave at omplante nationalsocialismen
til danske forhold, at omforme den, så den passede til danske
og nordiske forhold. For var det måske ikke lige akkurat dette, “front og
bro” gik ud på?
Kronika stillede spørgsmålet, om “den nye nationale og sociale ånd
kan vinde sjælene i vort folk, uden at et sådant [nationalsocialistisk] parti
dannes”. Dette var i hvert fald Ernst Christiansens håb: At de eksisterende
partier ville blive besjælede af folkefællesskabsfølelse. Som han så det, var
Socialdemokratiet i færd med at bevæge sig i national retning – og både
han og Kronika gjorde, hvad de kunne for at lempe socialdemokraterne
den rette vej. Den valgte metode: At pege på udviklingen i Tyskland som
efterlignelsesværdig, var dog alt andet end taktisk velvalgt, for det var
f.eks. denne artikel af Kronika om “nationalsocialisme i Danmark”, der
mere end nogen anden vakte de danske socialdemokraters mishag og fik
dem til at se med mistro på Flensborg Avis.
Men Kronikas artikel vandt også genklang – på steder, hvor man måske
ikke umiddelbart ville have forventet det. Redaktør Andreas Grau på
Dybbøl Posten sluttede sig i et brev den 21. april 1933 begejstret til Kronikas
tanker; han – i modsætning til Kronika og Ernst Christiansen – ud fra
et direkte anti-kommunistisk synspunkt:
“Hermed vil jeg gerne sige dig tak for din artikel i Flensborg Avis i dag. Det er
af den slags, der kan løse bundne tanker, og som river ud af øjeblikkets ofte ret
snævre synspunkter. Vi trænger til noget her i Danmark, som kan vende sig positivt
mod den nedbrydende kommunistiske ånd. Moskva er virkelig en fare for os
som for menneskeheden i det hele taget. Jeg er også imod alle kopier, alene af den
grund, at vi hverken har en Hitler eller en Mussolini, og jeg tror heller næppe,
at de i vort individualistiske samfund ville kunne gøre sig gældende. Men løse-
254