hent som pdf (9 MB) - Studieafdelingen og Arkivet - Dansk ...

dem under alvorlig overvejelse”.
Økonomisk strammede det atter til midt i juli 1934. Man havde modtaget
10.000 kroner for juni, men det blev nødvendigt med yderligere
20.000 kroner til resten af kvartalet. “Det er jo et noget upraktisk forhold
med de to udvalg, vi skal regne med, især da professor Ehlers i regelen
ikke svarer på henvendelser fra bladet”, klagede Ernst Christiansen. 74
Hans Jefsen Christensen lovede at forsøge at få udvalgets tilslutning til at
udbetale 10.000 kroner til august. Han lovede endvidere at forsøge at formå
Sønderjydsk Fond til at sende 10.000 kroner til september. M.h.t. Ehlers
ville Hans Jefsen Christensen på ingen måde lade professor Ehlers eller
kontorchef Louw have noget med lotteripengene at gøre, “da alt drukner
i kontorknirkeri på det sted”. 75
Sidst i juli 1934 kom så Schiøttz Christensens redegørelse for avisens
økonomi og fremtid, som Ernst Christiansen straks sendte rundt med sine
kommentarer til alle implicerede.
Ernst Christiansen og Hans Jefsen Christensen mødtes til en samtale
om avisens fremtid på Tønderhus i Tønder den 27. juli 1934. 76 Samtalen
var ikke opmuntrende. Hans Jefsen Christensen var “alt andet end optimistisk”.
Han mente, at statsministeren ud over lottomidlerne på de
60.000 kroner “uden tvivl var meget lidet tilbøjelig til noget initiativ”.
Hvis der på Staunings tilskyndelse blev nedsat et udvalg, ville dette snarest
have en nedskæring til formål! Hans Jefsen Christensen havde fundet
det rigtigst at tage sigte på om muligt at foregribe uheldige beslutninger
ved hos omtrent de samme foreninger og institutioner, som havde ydet
tilskud det foregående år, at søge tegnet et beløb, som sammen med lottomidlerne
ville være tilstrækkeligt til at føre bladet videre. Det ville dog
næppe kunne finansiere “den gennemgribende løsning”. Ernst Christiansen
var “hverken særlig glad for denne fremgangsmåde eller disse udsigter”,
skrev han til Christmas Møller den 28. juli 1934, men han turde heller
ikke rejse afgørende indvendinger, “når sagen ikke kommer videre på
anden måde”. Men han ville føle det som en “stor lettelse”, hvis positive
kræfter kunne finde sammen i et enigt initiativ. Christmas Møller lovede
at gøre, hvad han kunne. 77
Alt imens der således forhandledes, måtte Ernst Christiansen hele tiden
tigge om nye støtteudbetalinger, blot for at holde Flensborg Avis kørende.
Ernst Christiansen bad den 4. august 1934 h.h.v. professor Ehlers
i Statsministeriets udvalg af 17. marts 1932 og Hans Jefsen Christensens
udvalg til Kulturbevillingen om at yde hver sin halvdel af det ønskede
beløb. 78 Hans Jefsen Christensen reagerede omgående, mens professor
Ehlers var noget mere sendrægtig. Den 14. august 1934 rykkede Ernst
Christiansen for beløbet i en smådesperat tone: “Da vi i øjeblikket har betydelige
udgifter i denne måned, viser det sig, at vi i øjeblikket står helt
blank”. Det var “meget svært at disponere i en dog ret betydelig bedrift,
når jeg ikke har nogen nøjagtig viden om, hvad der kan ventes og hvornår
det tør påregnes”, og han bad derfor Edv. Ehlers overveje, om ikke
beløbet kunne anvises til konsul Larsen for et kvartal ad gangen – og forud!
“Det ville være en stor lettelse for os”. 79 Ehlers reagerede tilsynela-
398