hent som pdf (9 MB) - Studieafdelingen og Arkivet - Dansk ...

org Avis særrettigheder. Der er altså ingen mulighed for, at De overtager
hr. Christiansens ansvar for Deres artiklers vedkommende; den må hr.
Christiansen bære nu og i fremtiden”.
Berndt anerkendte ganske vist, at Kronika i tidens løb havde skrevet
mangt en positiv artikel, men, fortsatte han med uigendrivelig nazistisk
logik: “Det gør imidlertid også hele den øvrige tyske presse, uden deraf at
tiltage sig ret til at trykke og udbrede et hvilket som helst rygte”. Kronika
kunne derfor ikke sige sig fri for skylden for at have udbredt falske rygter;
så meget mindre, fordi en telefonopringning til Berndt havde kunnet
skaffe ham klarhed over, om de var sande eller falske. “De må ubetinget
skelne mellem Deres opgave som korrespon dent for udenlandske blade
og Deres opgave som korrespondent for et i Tyskland udkommende – og
dermed et overfor tysk lov ansvarligt – blad. Jeg ville under disse omstændigheder
finde det rigtigst, hvis De indskrænker Deres medarbejderskab
ved Flensborg Avis til udelukkende at omfatte spørgsmål vedrørende
det danske mindretal; og at overlade Flensborg Avis’ repræsentation i Berlin
til en tysk journalist, for så vidt en sådan repræsentation med hensyn
til dækningen af rigstyske begivenheder måtte være nødvendig”.
Så var katten sluppet ud af sækken. Kronika var klar over, hvor svaret
ville kunne bære hen: “Jeg beklager mig ikke over min skæbne”, skrev
han den 28. februar 1938 til Ernst Christiansen ...
“... men vil blot sige, at jeg ville slippe for en masse vanskeligheder og bryderier,
hvis jeg kun havde blade i udlandet og ikke tillige Flensborg Avis. Men min stilling
her har netop hele tiden været været den selvfølgelige helt og fuldt at gå ind for
Flensborg Avis og danskheden i Sydslesvig. Jeg tror, at netop dette har været min
mission i Berlin. Det har føjet sig således, at jeg har kunnet opnå en position og
forbindelser, der gang på gang blev til gavn og hjælp for den danske sag syd for
grænsen. Hvor længe kan dette holde? Det ved vi ikke og det skal vi sikkert ikke
spørge om. Gøre vor pligt og kæmpe videre!”
Ernst Christiansens takkede den 9. marts 1938 for “nyt og gammelt
krigskammeratskab og arbejdsfællesskab og mange års oplevelser ... Jeg
er glad for de dage, og du har din store part deri”. 46
Bryderierne fik Kronika til at genoverveje tidligere planer om at søge bort
fra Berlin. Han var flyttet fra Flensborg i 1931, da han var kørt sur i Der
Schleswiger, og havde derefter tilbragt seks gode år i Berlin. Nu lakkede
det tilsyneladende også mod enden her. “Jeg kan næppe blive ved med
at arbejde for Flensborg Avis; grundene (de ligger på tysk side!) egner sig
ikke for et brev. Det bedste ville være, at jeg flyttede mine teltpæle. Men
der om senere mundtligt”, skrev han til Aage Schoch den 6. juli 1938. 47
Han begyndte at lægge planer for at flytte til Stockholm som korrespondent.
Dette ville også bringe ham tættere på den økumeniske kristne
bevægelse Sigtuna­stiftelsen, som han i disse år fattede stigende interesse
for. Muligheden bød sig, da Berlingske Tidendes Stockholms-korrespondent,
Helge Knudsen, stod for at skulle flytte til Berlin. Her var en mulighed
for at bytte gårde. 48
721