hent som pdf (9 MB) - Studieafdelingen og Arkivet - Dansk ...

samtidig med, at vort sind er beredt”. 91
Det er bemærkelsesværdigt, at bro-delen i front og bro-tanken i 1936 ikke
længere handlede om at formidle “gode tanker”, men mere og mere gik i
retning af at “mindske spændingen” ved at undlade at kritisere Tyskland
og national socialismen for stærkt.
usA og storbritannien som verdenspoliti? – nordisk og europæisk
samarbejde – 1935-1936
Truslen mod verdensfreden fik Ernst Christiansen til at se sig om efter
mulige måder at bevare den på. Den amerikanske kommentator Eugene
J. Young havde i foråret 1936 fremsat den tanke, at USA og Storbritannien
med tilhørende dominions – med tilslutning fra stormagten Frankrig
samt en række mindre nationer – i fællesskab skulle agere verdens
“politi mand” og sørge for at holde fredsforstyrrerne i ave. I fællesskab
skulle de to alle vegne værge grund sætningerne om frihed og folkestyre.
“Hvis Amerika og Storbritannien var rede til at handle i fællesskab over
for fredsforstyrrerne, at slå ned på angriberne og nægte at anerkende erobringer,
så ville der ikke være noget at tjene ved en krig. Uden at der affyredes
et skud, kunne der tages så alvorlige økonomiske forholds regler,
at fredsforstyrrerne ville stå over for en håbløs opgave. En amerikanskbritisk
sammenslutning vil – det kan siges med fuldkommen bestemthed
– ingen nation eller sammenslutning af nationer i overskuelig tid vove at
udæske”. Ernst Christiansen medgav, at der ikke var store chancer i den
retning, men han anvendte dog fire spalter på ledende plads på at præsentere
idéen, som han tydeligvis fandt god. 92
Til gengæld mistede han troen på Folkeforbundet. I juni 1936 besluttede
England – efter at Italien havde sejret over Abessinien – at indstille
sanktionerne. Dette var ifølge Ernst Christiansen ikke overraskende:
“Man vender om på en vej, som, når ikke større kraft sættes ind, må forblive
en blindgyde”. Men beslutningen betød ...
“... et historisk vendepunkt eller rettere en forfærdende afsløring af, hvor magtesløst
Folke forbundet er, når om kun ét større land vil tvinge sin krig igennem. Det
italienske eksempel kan finde efterlignere både uden for og i selve Europa. Der er
ikke større virkelig tryghed nu, end før Folkeforbundets oprettelse. (...) Hvad der
er opnået ved Englands skridt, er en uhyggelig, men nødvendig klarhed for små
og store lande over, at de er henvist til at værge og hævde sig selv. Spørgsmålet
om de nordiske landes tilbagevenden til en uvægerlig neutralitet under alle europæiske
konflikter, underbygget ved et stærkt værn, er sat på dagsordenen igen ”. 93
Når nu hverken et britisk-amerikansk demokratisk verdenspoliti eller et
handlekraftigt Folkeforbund kunne garantere freden, så betød det, at de
små lande igen var overladt til sig selv. I det perspektiv begyndte Ernst
Christiansen at slå stærkere på alternativet: En styrkelse af det danske militære
forsvar og et nordisk forsvarsforbund.
467