hent som pdf (9 MB) - Studieafdelingen og Arkivet - Dansk ...

gyndte han at gøre knuder. Nu var grænsen for den tyske økonomi efter
Schachts mening nået, og man måtte holde igen med oprustningerne.
Et sådant synspunkt fandt ingen genklang hos Hitler, der tvært imod i
september 1936 udnævnte Hermann Göring til befuldmægtiget for fireårsplanen.
Planen skulle gøre Tyskland selvforsynende på kun fire år,
og den gjorde i praksis Göring, hvis kendskab til nationaløkonomi var
stærkt begrænset, til Tysklands økonomiske diktator. Schacht, der foragtede
Göring, protesterede forgæves, og bad i foråret 1937 Hitler om sin
afsked. Den fik han ikke.
Dette var ikke almindeligt kendt i Tyskland, og da Kronika i nogle
artikler i forbindelse med Schachts fødselsdag i januar 1937 lod nogle
bemærkninger falde herom, blev der i marts 1937 sat et angreb ind fra
slesvig-holstensk side. Det løb dog foreløbig ud i sandet. 40 Schacht, der
nu helt havde opgivet at få ørenlyd for sine synspunkter, bad atter i sommeren
1937 Hitler om sin afsked, men Føreren var utilbøjelig til at give
efter. Reaktionerne i Tyskland og i udlandet ville nemlig uden tvivl være
ugunstige, hvis det blev kendt, at Rigsøkonomiministeren og Rigsbankdirektøren
havde forlangt sin afsked. Schacht, der kunne være overordentligt
stædig, stod imidlertid fast, og den 8. december 1937 blev hans
afskedsbegæring endelig imødekommet. Hitler forlangte dog, at Schacht
skulle blive i kabinettet som minister uden portefølje og som Rigsbankpræsident.
Derved kunne udenlandske og indenlandske reaktioner eventuelt
mildnes.
Schachts ønske om afsked var altså statshemmeligheder. Det var derfor
så meget mere ubelejligt for regimet, at Kronika vedblivende skrev om
sagen. Da han igen tog fat på Schachts mulige afsked i november 1937,
afstedkom det én af de sjældne indvendinger imod Flensborg Avis’ nyhedsdækning
eller imod Flensborg Avis’ artikler i det hele taget i Gestapos
månedlige indberetninger. Dette tilfælde skulle også på længere sigt
medføre konsekvenser. Det drejede sig om en meddelelse fra Kronika den
29. oktober 1937, i hvilken Dr. Schachts tilbagetræden meddeles som en
kendsgerning. To dage senere, den 31. oktober 1937, måtte meddelelsen
dementeres. I dementiet hedder det imidlertid, at Dr. Schacht havde sejret
ved hjælp af Førerens personlige indgriben; Hitler havde altså – ifølge Kronikas
vurdering – stillet sig på fagkundskabens side. Sandheden var som
nævnt en ganske anden.
Som om det ikke var slemt nok, at det stod i Flensborg Avis, havde også
den rigsdanske presse beskæftiget sig indgående med Dr. Schachts formentlige
tilbage træden. Det kommunistiske Arbejderbladet bragte endog
som en sensation, at Schacht var blevet på sin post efter ordre fra Føreren,
men at han imidlertid nægtede ethvert videre ansvar for arbejdet og
at hans navn kun pro forma stod angivet på de officielle dokumenter. 41
Arbejderbladet var altså forbløffende godt orienteret. Men det væsentlige
i denne forbindelse var, at Gestapo for første gang i flere år udtrykte direkte
misbilligelse med Flensborg Avis’ indrepolitiske nyhedsformidling.
Hermann Göring havde kun midlertidigt overtaget stillingen som Rigsøkonomiminister,
men en aften i midten af januar 1938 traf Hitler i ope-
718