hent som pdf (9 MB) - Studieafdelingen og Arkivet - Dansk ...

nævnte beløb forslog slet ikke i den aktuelle situation. Der skulle helt andre
summer til.
A.J. Poulsen lod konsulen i Flensborg forstå, at han selv nærede “den
største sympati for Flensborg Avis, men jeg er bange for, at det som sagen
ligger, vil blive meget vanskeligt at skaffe støtte fra statsmidler”. Fra
Udenrigsministeriets side havde man derfor ikke foretaget nogen henvendelse
til statsministeren, lige så lidt som man ville opfordre Flensborgkonsulatet
til at foretage sig noget. 79 Det var altså den umiddelbare
holdning i Udenrigsministeriet, at Flensborg Avis måtte klare sig selv. Man
ville ikke blande sig.
Det blev nu alligevel nødvendigt, thi for Flensborg Avis var kursfaldet
nemlig ødelæggende. Kurstabet var i perioden september 1931 til juni
1932 omregnet til den daværende kurs 83 på i alt 51.571,43 danske kroner.
80 Krisen og kurstabet betød, at alle budgetter kæntrede. Man forsøgte
sig med en ret omfattende reduktion af udgifterne, blandt andet ved
nedsættelse af lønningerne, men lige meget hjalp det: Flensborg Avis kørte
med underskud med kurs direkte mod afgrunden. Det blev derfor besluttet,
at den danske stat alligevel skulle gribe ind. Dette skete – med den
nye konsul i Flensborg, tidligere presseattaché ved gesandtskabet i Berlin,
Lauritz Larsens ord: “Under hensyn til det store og ofte meget brydsomme
arbejde, som bladet igennem mange år har udført for danskheden
i Slesvig, og uden hvilket de danske stemmetal [ved folkeafstemningen
i 1920, forf.] aldrig ville være blevet som de blev, og i betragtning af den
støtte, som bladet stadig afgiver for bevarelsen af danskheden såvel syd
som nord for grænsen” 81 [fremhævet af forf.].
Argumentet fra konsulen i Flensborg var altså, at Flensborg Avis ikke
alene forsvarede det danske mindretal i Sydslesvig, men også indgik i forsvaret
af Nordslesvig. Her havde landbrugskrisen medført uroligheder og
national ustabilitet. Flensborg Avis medvirkede altså til stabiliteten i grænselandet
– og var der noget, det danske udenrigsministerium ønskede at
støtte og fremme i det dansk-tyske grænseland, så var det stabilitet.
Flensborg Avis henvendte sig den 3. marts 1932 til statsminister Thorvald
Stauning om hjælp. Statsministeren nedsatte herefter et særligt udvalg,
Statsministeriets udvalg af 17. marts 1932, der fik til opgave at samle
og formidle valutahjælp til den betrængte avis. 82 I Statsministeriets Udvalg
af 17. marts 1932, der var et midlertidigt udvalg, var de vigtigste danske
grænseorganisationer deltagere. Dets formål var at understøtte Flensborg
Avis “under de øjeblikkelige vanskelige forhold”. Af dette udvalg blev
der indtil juli 1932 anvist 36.000 kroner, der alle stammede fra private organisationer
– herunder Den sønderjydske Fond, Grænseforeningen og
Sprogforeningen, og yderligere var der, når dette beløb var opbrugt, stillet
16.000 kroner i udsigt fra Statsministeriet. Beløbet var stillet bladet til
rådighed ved udbetaling gennem konsulen, der imidlertid over for redaktør
Ernst Christiansen “stærkt og flere gange” fremhævede, at yderligere
støtte fra udvalgets side ikke kunne forventes, at beløbet ikke blev ydet til
dækning af løbende gæld uden sikkerhed for at bladet kunne fortsættes,
men kun for at sanere bladet, efter at dette selv havde bidraget til at skabe
149