hent som pdf (9 MB) - Studieafdelingen og Arkivet - Dansk ...

følgelig aldrig kunne gøre den ikke skikket for Flensborg Avis. Jeg vil kun
helt på egne vegne give dig at overveje, om ikke større virkning end ved
en øjeblikkelig fremtrædende trosbekendelse nås ved, at troen inde fra
præger din gerning og de udtryk, du vælger”. 82
I Oxford-bevægelsen fandt Kronika et kristent ståsted, som han fastholdt
de følgende mange år. Han deltog i det store Oxford-påskestævne i Ollerup
i april 1936 og skrev begejstret om stævnet i Flensborg Avis. Oxford
var “en fornyelse”, der var “ved at bryde frem i Danmark” og som ville
marchere frem igennem Sønderjylland. “Hver stand, hver alder er med i
påskestævnet. Der holdes møder for børn, for unge, for ældre og for gamle.
I korsets tegn ryddes alle skel til side. Tusinder af mennesker føler sig
som hørende til én stor familie”.
Det var oplagt, at Kronika i sin søgen nu havde kastet den begejstring,
han i 1933 havde følt for nationalsocialismen, på Oxford-bevægelsen. Det
var de selv samme ting, han fremhævede som positive, og han medgav, at
der i Oxford-bevægelsen var “adskilligt, der minder om nationalsocialismens
kamp og metoder” – i hvert fald var der “visse ydre lighedspunkter.
Også i Oxford drejer det sig om et ‘autoritært’ styre, om ‘totalitet’ og om
et ‘fører-princip’. Også i Oxford drejer det sig om at erobre enkelte sjæle
og om at skabe fællesskabet, om at nedbryde, om at overvinde alt det skillende
og i steden for at samle”. Oxford var en “revolution, som begynder i
det enkelte menneske, som så uopholdelig breder sig fra sjæl til sjæl”.
Hver dansker skulle “ind under Guds ledelse” i fredens tjeneste. Oxford
ville “mobilisere en ‘hær af nye korsriddere’, der vil kæmpe aktivt,
offervilligt og begejstret for at få deres nation og fædreland ind under det
bedste, der findes for mennesker. Oxford vil lære os klart og skarpt, at
den bedste patriotisme er den, der gør Kristus til nationens fører i alle
ting”.
Selvom Oxford-bevægelsen næppe ville kunne begynde en kampagne
i Tyskland, mente Kronika dog, at det nationalsocialistiske Tyskland kunne
blive “en ualmindelig frodig ager for Oxford-sæden”.
Sønderjyske Oxford-tilhængere citeredes for at udtale, at også Sønderjylland
ville have gavn af Oxford; “den nationale kamp i vort grænseland
skal fyldes med en ny ånd: ‘Med Kristus for vort eget, det danske”. Dette
ville føre til, at hadet til den nationale modpart blev umuligt, og det ville
føre til, at tyskerne opgav deres grænserevisionskrav, hvad der ville medvirke
yderligere til afspændingen.
Det var Oxford-bevægelsens mål i Danmark, at danskerne “er sig deres
nationalitet og dermed deres ansvar over for land og folk bevidst!” 83
Det er temmelig iøjnefaldende, hvorledes Kronika tolkede front og
bro-tankegangen ind i Oxford-bevægelsen på helt samme måde som han
havde tolket den ind i nationalsocialismen tre år tidligere – og hvordan
han med helt den samme begejstring nu sluttede op bag denne nye bevægelse.
Men også Kronikas særlige religiøsitet blev tiltalt stærkt af Oxfordbevægelsen:
Danmark skulle ifølge Frank Buchmanns udtalelser “vise
alle de andre lande i verden vejen til en ny fremtid. Vort land skal være
457