hent som pdf (9 MB) - Studieafdelingen og Arkivet - Dansk ...

opsøgte ham hjemme og indbød ham til en ny samtale – med den samme
officer. Officeren erklærede i samtalen over for Kronika, at han var
beauftragt til at sige, at hverken brevveksling eller mundtlig udveksling af
synspunkter nogen sinde havde fundet sted.
Kronika anså selv dette intermezzo som det tredje led i kæden af anslag
imod sig. Spørgsmålet er dog, om han egentlig ikke selv havde afstedkommet
sagen ved i sin skrivelse at pointere, at han tilhørte det danske
mindretal. Det har formentlig forvirret de militære myndigheder, hvis
kendskab til mindretalsforhold i det dansk-tyske grænseland næppe har
været overvældende stort.
Kronikas mobilisering af Aussenpolitisches Amt og Propagandaministeriet
i disse sager var dog muligvis medvirkende til, at han, da krigen i
1939 brød ud, blev UK­gestellt – altså erklæret for Unabkömmlich (uundværlig)
og derved slap for at stille til krigstjeneste. Dette skete ifølge Kronikas
erindringer på selveste Dr. Goebbels’ eget initiativ. Dette meddelte
han i hvert fald Kronika under en samtale i 1943 med ordene: “De er sikkert
langt mere duelig til pressen end til krigsfronten”. 25 Hvis Goebbels’
bemærkning skal ses som mere end blot en venlighed, så dokumenterer
den, at regimet endnu i 1943 betragtede Kronika som nyttig.
Kronika slap altså fra at blive stemplet som udlænding – og dermed udsat
for at risikere udvisning; eller værre: stemplet som jøde, med hvad
dette indebar af konsekvenser i Hitlers Tyskland. Derimod blev han tilsyneladende
ikke udsat for beskyldninger om homoseksualitet. En sådan
beskyldning ville have haft lige så fatale konse kvenser, og den havde faktisk
været betydeligt mere nærliggende. Kronika var inkarneret ungkarl,
hans omgangskreds i Berlins kunstnermiljø talte ikke få homoseksuelle,
og som der tidligere antydningsvist er redegjort for, havde Kronika til
dels haft personlige motiver, som han ikke ønskede at afsløre, til i 1931-
1932 at fraflytte Flensborg. Hvad enten disse motiver var begrundede i et
ønske om at skjule eller om at udleve en formentlig homoseksualitet, så
var det under alle omstændigheder betydeligt lettere i Berlin end i Flensborg.
Kronika undgik altså beskyldninger i denne retning. En anden medarbejder
ved Flensborg Avis var ikke så heldig. Det var kontoristen Asmus
Matthiesen.
Den 28. oktober 1937 foranstaltede Gestapo en razzia imod det homoseksuelle
miljø i Flensborg. 26 Blandt de arresterede var Asmus Matthiesen.
27 Marie Kronika, der var bogholder på Flensborg Avis, fortalte i et
brev til sin bror den 1. november 1937, hvad der var sket:
“Tænk dig, i torsdags mødte her [på redaktionen, forf.] kriminalpolitiet
op og hentede Asmus Matthiesen. Vi har ikke set ham siden, men i dag
fik vi meddelelse om, at han var overført til fængslet for foreløbig at blive
der. Sammen med ham tog de 25 unge mænd. (...). At A. Matthiesen
havde nogle fæle vaner, vidste vi jo nok, men jeg troede ikke, det var så
slemt. Han får en hård straf. Det er så utroligt, hvor politiet rydder op her
712