hent som pdf (9 MB) - Studieafdelingen og Arkivet - Dansk ...

Netop hensynet til den tyske grænsepresse har formentlig været én
af Ernst Schrøders væsentligste grunde til så vedholdende at fremhæve
Flensborg Avis’ særstilling over for de betydende instanser i Berlin. Det
drejede sig for Ernst Schrøder ganske vist om at gøre Flensborg Avis ufarlig
– men han ønskede ikke at forbyde eller lukke avisen.
14.4. ernst Christiansen vender hjem
Flensborg Avis måtte som nævnt i denne meget vanskelige situation omkring
verdenskrigens udbrud undvære sin chefredaktør Ernst Christiansen
p.g.a. hans sørejse til Sydamerika.
Hvordan skulle Ernst Christiansen nu komme hjem til Flensborg fra
Rio de Janeiro? Hans hjemrejse som tysk statsborger over det engelsk dominerede
Atlanterhav kunne meget vel risikere at ende med netop det,
han havde frygtet: Internering i en eller anden engelsk fangelejr indtil krigen
var forbi – hvis det da ikke endte langt værre i en torpedering eller en
minesprængning. 24 Christiansen trøstede sig dog med, at det ikke kunne
stå helt slemt til hjemme; han hørte tilfældigt Kronikas navn nævnt i radioen
i forbindelse med en nyhedsmeddelelse og sagde til sig selv: “Nu
ved jeg da, at Kronika er i Berlin endnu og er i god behold”. 25
Også skibsreder J. Lauritzen var bekymret. Den 15. september 1939
skrev han til det danske udenrigsministerium, at eftersom Ernst Christiansen
ikke havde dansk pas og ikke medbragte nogen officiel skrivelse,
risikerede han at blive interneret. DFDS, som efter planen skulle stå for
hjemtransporten, havde pligt til at anløbe britiske inspektionshavne, i
dette tilfælde formentlig Kirkwall, og briterne kunne meget vel betragte
ham som tysker og spion. Lauritzen ville nok transportere Ernst Christiansen
hjem på ét af sine skibe, men han satte som forudsætning herfor, at
Udenrigsministeriet, eventuelt via den britiske legation i København eller
den britiske ambassade i Rio de Janeiro, kunne få udstedt et “frit lejde”bevis.
Dette var det danske udenrigsministerium lidt betænkelig ved, men –
som det hedder i et internt notat den 18. september 1939: “Ret beset burde
tyskerne ikke kunne tage anstød deraf, da vi jo – formelt set – gennem
vor eventuelle aktion søger at hjælpe en tysk borger tilbage til Tyskland”.
Over for englænderne kunne det være af betydning at anføre, at Ernst
Christiansen var 62 år gammel – og altså ikke i den “våbenføre” alder.
Udenrigsministeriet opererede dog også med alternative og knap så
kontroversielle løsningsmodeller. Der var grund til at tro, at englænderne
– på trods af eventuelle udenrigsministerielle skrivelser – alligevel kunne
finde på at betragte Ernst Christiansen som tysker og spion; det sidste så
meget desto mere, fordi det fremgik af hans pas, at han var pressemand.
Tyske pressemænd nød ikke høj anseelse i Storbritannien i 1939. En officiel
dansk skrivelse kunne måske i denne forbindelse være uheldig for
landet. Man lod derfor forespørge, om det eventuelt ville være en løsning
at transportere Ernst Christiansen fra Rio de Janeiro til New York, og derfra
videre med den svenske eller den norske amerikalinje til Skandinavien.
802