hent som pdf (9 MB) - Studieafdelingen og Arkivet - Dansk ...

tionalsocialismen og var villige til at betragte dens voldelige metoder som
en beklagelig følge af de urolige tilstande i Tyskland – et overfladefænomen,
der ville gå over, når regimet først havde konsolideret sin magt; og
på den anden side dem, der med det samme gennemskuede, at de voldelige
udskejelser og de ekstreme metoder var en naturlig og uadskillelig
del af nationalsocialismen.
Indenfor den danske højskolebevægelse gennemgik man en diskussion
helt tilsvarende Hejmdals og Flensborg Avis’ – og under inddragelse i diskussionen
af både H.P. Hanssen og Ernst Christiansen.
Indenfor Højskolen genkendte man nok i nationalsocialismen noget af
“den folkelige og nationale grundtvigianisme i Norden”, men, som Morten
Bredsdorff fra Ollerup Gymnastikhøjskole skrev i Højskolebladet i maj
1933: “alle det sunde blods krav slår jo her ud i sygelig forvendt form som
brutal kampdrift, hysterisk nationalisme og tåbelig helte for gudelse”. 99 Alligevel
var der måske noget at lære: J.Th. Arnfred, forstander på Askov
Højskole, opstillede den teori, at menneskets kultur, ligesom dyr og
planter, i gode tider udfoldede muligheder for større indi viduel mangfoldighed,
men i dårlige tider måtte gøre ét af to: Enten gå til grunde eller
“skalle” de sidst vundne fremskridt af og gå tilbage til en tidligere, mere
robust og modstandsdygtig form – fra individualisme tilbage til det kollektive.
Det var dette, der under indtryk af verdenskrisen nu var ved at ske
mange steder i Europa. 100
Ernst Christiansen gav ved flere lejligheder udtryk for det samme: I
gode tider var danskernes individualisme en styrke, men i dårlige tider
kunne vægringen ved at indordne sig blive fatal.
Men hvilke værdier måtte “skalles af” og hvilke værdier var bæredygtige,
også i fremtiden? Det var dette, både højskolen og Flensborg Avis forsøgte
at finde rede i, og deres spekulationer gik ad nærmest helt parallelle
tankebaner.
Arnfred indkaldte til flere møder, hvor spørgsmålet blev diskuteret. Den
19. juli 1933 deltog H.P. Hanssen, den tyske pastor Johs. Tonnesen, Uffe
Grosen fra Vallekilde og Anders Vedel fra Krabbesholm. Endvidere deltog
formentlig Aage Møller fra Rønshoved, frimenighedspræst Anders
Nørgaard fra Vejstrup og C.P.O. Christiansen. 101 Tonnesen forklarede,
at med nazismen var omsider Grundtvig kommet til det tyske folk – og
Aage Møller skal efter foredraget have udbrudt, at det var første gang i
sit liv, han havde “hørt den danske folkeånd tale tysk”.
H.P. Hanssen var derimod afvisende og havde ingen tillid til Tonnesen.
Det må være dette møde, som Kronika refererede til i et brev til Ernst
Christiansen den 18. august 1933. Kronika havde talt med Ejnar Vaaben
og M.P. Ejerslev. Aage Møller var – ifølge Ejnar Vaaben – “aktivt medlem
af DNSP” og havde fortalt om “et hemmeligt højskolemandsmøde på
Askov med drøftelse af ‘det nye i tiden’”. Hvorvidt påstanden om Aage
Møller medlemsskab af Vaabens parti er korrekt får stå hen – men han har
formentlig som en naturlig ting deltaget i de studiekredse om nationalsocialisme,
som M.P. Ejerslev foranstaltede på Rønshoved Højskole.
286