hent som pdf (9 MB) - Studieafdelingen og Arkivet - Dansk ...

Dons-Møller mente dog, at Ernst Christiansen næppe ville være fuldt
tilfreds med kun at få et visitkort med til danske konsuler; Christiansen
frygtede jo ikke, at der skulle ske noget i land, men derimod på søen,
hvis skibet skulle blive opbragt eller lignende. Det danske udenrigsministerium
måtte kunne strække sig lidt længere, mente Dons-Møller; han
foreslog derfor, at Ernst Christiansen fik en rent personlig, uofficiel skrivelse
fra ham selv til konsul Reventlow i Pernambuco med på rejsen til
personlig overrækkelse. En sådan skrivelse kunne jo i nødstilfælde også
forevises for andre end konsulen i Pernambuco. Denne model accepterede
Udenrigsministeriet, og Dons-Møller udfærdigede følgende særprægede
dokument:
“Dear Mr. Reventlow. I beg to introduce to you the bearer of this letter, mr. Ernst
Christiansen, who undertakes a voyage of recreation to Brazil. Mr. Christiansen is
a prominent member of the danish minority in that part of Slesvig, which belongs
to the German Reich and editor of the newspaper of that minority, Flensborg Avis,
which is printed in the danish language and undoubtedly well-known to you. In
view of my personal relations to you and to mr. Christiansen I shall esteem a personal
favour any kindness or assistance that you may be good enough to render
mr. Christiansen in case his ship should call at Pernambuco. I may add that mr.
Christiansen, who is a german subject, is the holder of a german passport nr. C.30
issued by the chief of the police at Flensburg. With kind regards in remain. Yours
sincerely” – underskrevet B. Dons Møller.
Ernst Christiansen var vel fornøjet: “Det er en fortrinlig skrivelse, De har
affattet, som jeg er Dem overordentlig taknemmelig for”, skrev han til
Dons-Møller 29. juli 1939, “hjertelig tak for al den ulejlighed, De har ofret
på mig”. 3
Den 3. august 1939 afrejste Ernst Christiansen med Lauritzen-skibet
African Reefer fra havnen i Esbjerg med destinationen Rio de Janeiro, via
Rotterdam, Dakar og Buenos Aires.
Ernst Christiansen nød sejladsen i fulde drag. Næppe havde han lagt
Esbjerg bag sig, før freden sænkede sig over ham: “Her er herligt at ånde,
og ved tanken på den kommende langfart spændes sindet og giver læberne
sig til at nynne”, hedder det i et rejsebrev fra 4. august 1939, offentliggjort
i Flensborg Avis den 8. august 1939, “den dybeste fred, fraset maskinens
stempelslag ... her er ingen aviser og ingen spænding, og alt, hvad
der foregår i verden, er en fjern drøm”. Ernst Christiansen, der i land plagedes
af dårlig nattesøvn, mavesår og tunge bekymringer, havde en evne
til at smyge sorgerne af sig på søen: “En søvn som i Abrahams skød og
glad overraskelse ved det klare morgenlys, da øjenlågene løfter sig efter
den første nat i køjen”.
Men selv ud på søen nåede meldingerne om udviklingen i den storpolitiske
spænding via radioen, som passager og besætningsmedlemmer
lyttede til i fællesskab, og i et rejsebrev, dateret den 22. august 1939, hedder
det: “Der bliver tavshed mellem mennesker og inde i eget sind. Skal
vi ikke forskånes for den beske alvor? Stævner vi lige ind i den nye verdensbrand?
Der er tid nok til at tænke i den store ensomhed mellem him-
790