hent som pdf (9 MB) - Studieafdelingen og Arkivet - Dansk ...

lod sig følge tilbage i historien dansk; hans far havde kæmpet på dansk
side på Dybbøl i 1864 og på tysk side i krigen mod Frankrig i 1870/71,
hvor han under kampene ved orleans var blevet såret; Ernst Christiansen
havde selv gjort den 1. verdenskrig med i årene 1916-1918. Da han var
kommet hjem fra krigen i december 1918, havde det slesvigske spørgsmål
for længst været på dagsordenen. Det var endvidere løgn, når Alnor
beskyldte ham for at have været tilhænger af en anneksion uden afstemning;
han havde kun, da der var opstået rygter om, at der ikke skulle
stemmes, erklæret, at han også kunne acceptere en sådan løsning. “Jeg tør
for mit vedkommende hævde, at jeg har ført min livskamp for mit folk
ud fra ideelle motiver og at jeg altid har forsøgt at være retfærdig over
for modstanderen og at kæmpe med blanke våben”. i de 30 år, han havde
stået med ansvaret for Flensborg Avis, var han kun én gang blevet straffet
for en presseforseelse, nemlig i den strenge preussiske tid i året 1912, da
han havde fået en bøde på 30 mark, og det på trods af at han som førende
dansk forkæmper konstant var blevet angrebet i den tyske presse. og
“fordi avisen ved siden af sin kamp for sit Volkstum også havde forfægtet
grænselandets opgave som front og bro, er den i den seneste tid også blevet
angrebet af enkelte danske aviser og politikere”.
Hvis Dr. Alnor havde angrebet ham i dagspressen, ville det ikke have
rørt ham noget videre, erklærede Ernst Christiansen; men nu var angrebet
sket på den allermest fornærmende måde i en bog, der gjorde krav
på at være videnskabelig og sand og som ville bestå også i fremtiden som
kildebaseret historisk arbejde. “Efter at jeg i hele mit liv ærligt har bestræbt
mig på at føre en Volkstumskampf, der – når den føres fra tysk side sættes
allerhøjest – så samvittighedsfuldt og ideelt som overhovedet muligt – i
denne forbindelse har jeg intet at skjule, hverken for det danske eller det
tyske folk – har jeg følt beskyldningerne i det Alnor’ske værk som den
største ærekrænkelse. Jeg har aldrig tidligere søgt domstolenes bistand
i nationalitetskampen. Men hvis denne sag skulle komme for en faglig
æresdomstol, så forventer jeg, at Reichsverband der deutschen Presse h.h.v.
Landesverband tager min ære i forsvar over for de Alnor’ske krænkelser”. 68
Konsul larsen i Flensborg fandt det “besynderligt”, at klagen over
Ernst Christiansen var fremsat anonymt. og han imødeså – som det
synes, med bekymring – at det, i tilfælde af at det skulle komme til en
æresret, “næppe kunne undgås, at en række forhold vedrørende omstændigheder
ved afstemningen og grænsedragningen vil komme frem til en
drøftelse. 69 En retssag kunne med andre ord risikere at sætte grænsespørgsmålet
på dagsordenen, hvad der ville være stik imod danske interesser.
larsen konstaterede endvidere, at Schleswig-Holsteinische Tageszeitung
i itzehoe den 12. november 1936 havde aftrykt Ernst Schrøders grænsepolitiske
artikel i Der Schleswig-Holsteiners novembernummer – en artikel,
som Flensborg Avis 12. og 13. november 1936 havde imødegået stærkt.
Schleswig-Holsteinische Tageszeitung var officielt organ for nSDAP og blev
redigeret af selvsamme Willy Ehlers, der som leder af landsgruppen indenfor
Reichsverband der deutschen Presse havde “den planlagte forfølg-
543