hent som pdf (9 MB) - Studieafdelingen og Arkivet - Dansk ...

den nazistiske stats- og folkemagt, under hvis næve, de skal virke og
leve”, og at diktere deres holdning “over for et af de stærkeste og mest
hensynsløse diktaturer, verden nogen sinde har kendt”. At J.P. Nielsen i
sin utilfredshed med mindretallets holdning truede “landsmændene dernede
på pungen og vender dem ryggen som uinteressante”, var en “hæslig”
handlemåde. Mindretalsrettighederne var nemlig “trods alle det berlinske
centralstyres forsikringer og programmer for intet andet at regne
end en skueret”. Desuden forstærkedes den tyske uvilje mod dansk sprog
og art af danske kommunisters og socialisters holdning overfor det nye
Tyskland:
“For os, der lever i et land med fuld ytringsfrihed, falder det ikke let at måle de
krav, en sådan tingenes tilstand stiller vore landsmænd syd for grænsen. Mange
herhjemme kan have ondt ved at danne sig et rigtigt billede af kårene for en lille,
afskåren flok, der skal værge sig mod det tryk, der lægges på den af et samfund,
hvori stats- og folkemagt er samlet til en mægtig enhed, og som samtidig skal
værne om sit nationale eje, sin sproglige og folkelige egenart og endelig værne
om frafald, især hos ungdommen, for hvilken alle veje synes lukkede, med mindre
den vil gå under åget”.
Flensborg Avis og Der Schleswiger havde ifølge Franz von Jessen navigeret
i dette farefulde farvand med “klogskab og takt, der med rette har vakt
alle iagttageres beundring”. Mindretalsaviserne havde under de voldsomme
demonstrationer og offentlige udtalelser i Danmark imod nazismen
holdt sig forsigtigt tilbage, “og det længste for eksempel Flensborg
Avis på sin udsatte post har vovet sig frem, er en stilfærdig anmodning
om, at Danmarks folk i alle partier tid til anden ville tænke på, at der syd
for grænsen lever danske under tysk, nationalsocialistisk styre”.
Franz von Jessen bakkede Flensborg Avis fuldstændig op, men han var
samtidig meget omhyggelig med at lægge skarp afstand til nationalsocialismen.
Det, der skilte m.h.t. opfattelsen af Flensborg Avis’ stilling til nazismen,
var ikke synet på nazismen, men synet på Flensborg Avis’ motiver til
sin stilling.
I sit svar den 28. september 1933 tog J.P. Nielsen – med behørige hip til
Franz von Jessens angreb – stilling til Flensborg Avis’ linje overfor nazismen:
“Det danske folk er i hele sin indstilling og opfattelse væsensforskellig fra det tyske.
Vor folkekarakter er en hel anden end den tyske folkekarakter. Det er muligt,
at nationalsocialismen, d.v.s. diktatur og brutalitet, passer sig for det tyske folk,
men det er vildfremmede begreber for det danske. Derfor møder vi enhver bevægelse,
ethvert forsøg på at påprakke det danske folk den slags ‘kulturer’ som nationalsocialismen
udgives for, med skarp front”, ligegyldigt fra hvilken side det
kom.
J.P. Nielsen fulgte “meget nøje” de danske aviser og begivenhederne syd for
grænsen, og havde ønsket at gøre det klart, at socialdemokraterne ikke ville
have noget som helst med mindretalsarbejdet at gøre, hvis mindretallet og
dets presse arbejdede i retning af “en samling af vort folk i et nationalsocia-
292