hent som pdf (9 MB) - Studieafdelingen og Arkivet - Dansk ...

Efter 1933 var Sønderborg Socialdemokrat sammen med Hejmdal de fremmeste
forsvarere i Sønderjylland for den demokratiske, parlamentariske
styreform, og man reagerede hurtigt og vredt, når Flensborg Avis anslog
kritiske toner over for parlamentarismen eller pegede på ting i Det tredje
Rige, som man fandt værd at efterligne i Danmark. Det gjorde Sønderborg
Socialdemokrat ganske vist også over for de øvrige borgerlige aviser i Sønderjylland,
navnlig Jydske Tidende, men for Flensborg Avis var det så meget
farligere, fordi J.P. Nielsen var socialdemokratiets repræsentant i det folketingsudvalg,
der bevilgede statsstøtten til Flensborg Avis.
Den socialdemokratiske presses oplagstal i Sønderjylland 1920-1943. 127
1920 1923 1925 1928 1930 1933 1935 1938 1941 1943
Bruttooplag
2.100 2.300 2.400 2.400 2.400 3.600 4.600 6.100 4.600 5.800
den konservative presse – Jydske Tidende
Det Konservative Folkeparti havde besvær med at få sig etableret i Sønderjylland.
I Haderslev sluttede det af A. Svensson i 1919 grundlagte dagblad
Danskeren sig til Det Konservative Folkeparti. A. Svensson havde
under krigen opsagt sin kontrakt med Dybbøl Posten og havde derfor, da
han kom hjem fra verdenskrigen, måttet se sig erstattet af Andreas Grau,
og heller ikke på Flensborg Avis var der plads til ham. Danskeren skiftede
i 1923 navn til Haderslev Stiftstidende, men opnåede kun ringe udbredelse.
På samme måde gik det med andre konservative forsøg på at grundlægge
dagblade – som Fædrelandet i Sønderborg, der blev grundlagt i 1922
– i øvrigt redigeret af den senere så kendte politiker Ole Bjørn Kraft med
E. Finnemann Bruun som redaktionssekretær. Bladet blev allerede i 1923
overtaget af A. Svensson, der lod det udgå under navnet Sønderborg Amts
Avis. Først da man den 1. september 1929 med Den Berlingske Officin i ryggen
begyndte at udgive Jydske Tidende fik de konservative fodfæste i Sønderjylland.
Men det kunne være gået meget anderledes.
A. Svenssons lille, konservative avis havde svært ved at slå sig igennem.
I januar 1929 tog han kontakt til Ernst Christiansen og tilbød et samarbejde:
Han spurgte, om det mon ikke kunne hjælpe Flensborg Avis til “noget
af dets gamle position igen nord for grænsen, hvis De fik en nationalpolitisk
hoved-medarbejder her oppe. Og jeg tænker da på mig selv”. Det
ville betyde et farvel til parti-politikken, og Svensson var endog indstillet
på at opgive sit medlemsskab af Det Konservative Folkeparti, men han
mente i øvrigt, at hans position i konservative kredse fortsat ville være så
god, at det ville være til fordel for Flensborg Avis: Med hensyn til Nordslesvig
som helhed havde “bladets holdning ved lejlighed over for de
konservative” nemlig “skadet det en hel del”. Men Ernst Christiansen afslog
venligt A. Svenssons tilbud. 128 Han forventede en anden løsning.
170