hent som pdf (9 MB) - Studieafdelingen og Arkivet - Dansk ...

endog skærpet betingelserne desangående. 6 Sagen blev derfor stillet i
bero foreløbig, og Kronika tog tilbage til Berlin midt i marts – fyldt med
bange anelser.
Den 5. april 1940 ringede marine-attaché ved det danske gesandtskab
i Berlin, kommandør-kaptajn F.H. Kjølsen, til Berlingske Tidendes korrespondent
Helge Knudsen, og bad ham om sammen med Jacob Kronika at
komme til gesandtskabet. Her traf de ud over kaptajn Kjølsen legationsråd
Steensen-Leth. De to journalister blev udspurgt om deres vurdering
af situationen – som de erklærede, at de fandt “foruroligende”. Kjølsen
og Steensen-Leth bad herefter de to journalister – til deres store forbløffelse
– om at slå alarm overfor offentligheden for derigennem at påvirke
den danske regering. 7 Det er muligvis sket i et forsøg på at modvirke andre,
samtidige indberetninger fra gesandtskabet, der ellers syntes at pege
i mere beroligende retning.
Den 5. og 6. april 1940 skrev Kronika i Nationaltidende om Tysklands
vurdering af situationen i Norge: “Engelske voldshandlinger er umiddelbart
forestående, siges der i aften i Berlin”. Den 7. april 1940 lød overskrifterne:
Berlin mener Norden i overhængende fare – Tyskland frygter, at Norden
på få dage kan blive omdannet til en krigsskueplads. Tyskland var forundret
over de nordiske landes blindhed over for faren fra vest, men Tyskland
var på vagt og “også parat til handling. ‘Der vil ikke hengå ret lang tid
mellem engelsk aktion og tysk reaktion, hvad angår krigens udvidelse
til Skandinavien’. Således lyder de tyske forsikringer, som man ikke har
grund til at møde med ringeste tvivl”. Tyskland ville ikke ud med, på
hvilken måde man ville imødegå en engelsk indtrængen, men man lagde
ikke skjul på, at man var meget utilfreds med Nordens holdning til vestmagterne;
Tyskland var alvorligt i tvivl om, om Norden ville forsvare sig
i tilfælde af en engelsk neutralitetskrænkelse, hedder det i Kronikas telegram.
“Hvad kan følgen blive? Dette spørgsmål rummer skæbnetunge
muligheder”.
Samme dag, den 7. april 1940, blev Kronikas berømte telegram: “Truslen
mod Nordens fred – Foruroligende udvikling gennem det sidste
døgn” indtelefoneret, og den 8. april var Nationaltidendes forside fyldt
med Kronika-artikler om muligheden for et kommende overfald på Norden.
Telegrammerne var holdt i passende hypotetiske sætninger:
“Påny har mørke skyer trukket sig sammen over Norden. En fuldkommen nøgtern
vurdering af øjeblikkets storpolitiske fakta tillige med iagttagelsen af bestemte
fremtoninger tvinger til den konstatering, at freden i Norden atter en gang er
i yderste fare. Skæbnens hjul er øjensynligt allerede sat i gang. Om et døgn eller
mindre kan der være skabt en helt ny situation i Skandinavien. Faren er nu overhængende.
Disse ord er ingenlunde udtryk for en panikstemning eller lignende.
Alvoren over Norden er så tung, faren synes så overhængende, at vi nordboer
har brug for al vor sindsstyrke, al vor tankeklarhed, al vor beslutsomhed. Der er
måske allerede sket mere, end det er muligt at tale offentligt om. I hvert fald er
det både godt og nødvendigt at være forberedt på alle muligheder og at regne
med meget korte frister”.
828