hent som pdf (9 MB) - Studieafdelingen og Arkivet - Dansk ...

ville der på den slesvig-holstenske side med lethed kunne præsenteres “en
bunke, der i sandhed lugter ilde”. i stedet for at kalde de danske sydslesvigeres
fortvivlede kamp for at bjerge en stump gammelt dansk land, der
i over 1.000 år inden den preussiske erobring i 1864 aldrig havde hørt til
hverken tyskland eller Preussen, for et “mørkt kapitel”, skulle de hellere
tie stille; der var nemlig efter 1918 en kreds af slesvig-holstenere, der arbejdede
med en plan om at føre Slesvig-Holsten ind under engelsk herredømme!
Det var måske en sag, der kunne undersøges af historiegranskerne
i Kiel, fandt tage Jessen. 19 Det var nu ikke en opfordring, som blev
fulgt, men det er interessant, at tage Jessen truede med, at også slesvigholstenerne
havde historiske skeletter i afstemningsskabet; skeletter, som
risikerede at rasle ud, hvis der blev lindet på døren. Mindretallet havde
også noget på slesvig-holstenerne.
Midt i debatten genudsendte Slesvig-Ligaen – også kaldet Ligaen D.D.D.
for Danmark – Dannebrog – Dannevirke – i april 1936 en hvervepjece, der
ikke lagde skjul på foreningens mål. 20 “Af vort i 1864 røvede, ældgamle
kronland Slesvig (Sønderjylland) genforenedes i 1920 kun lidt over halvdelen
med Danmark. resten sveg vi og efterlod fremdeles under fremmedherredømme.
For den trofaste, urdanske befolkning mellem Flensborg
fjord og Ejderen blev afgørelsen en bitter skuffelse. Men, den skal
ikke blive glemt!”, hedder det i pjecen. Slesvig-Ligaen ville “opretholde
og styrke bevidstheden hos vore landsmænd i Kongeriget om, at Slesvig
er et ældgammelt dansk land” og “støtte vore udelukkede landsmænd i
Sydslesvig ved åndeligt og kulturelt arbejde for deres danskheds bevarelse
og vækst, så de ad fredelig og folkeretlig vej kan nå engang at genforenes
med moderlandet Danmark”. ligaen var “den eneste sønderjyske
forening, som udelukkende tog arbejdet op i Sydslesvig for danskhedens
bevarelse. Som modvægt for tysklands voldsomme fremstød i Sønderjylland
... for sit ringe mindretal af hjemmetyskere her ... er nu også Grænseforeningen
med sine talrige sønderjyske foreninger gået over til et aggressivt
arbejde i Sydslesvig, hvori tillige deltager Sprogforeningen og Skoleforeningen,
ved oprettelse af danske skoler dernede”.
til støtte for danskheden i Sydslesvig stod en række skoler, til hvilke
tilstrømningen var voksende: “Skolen i Slesvig er blevet udvidet, og det
kan forventes, at Angel og Kappel følger efter. (...) Efter 15 år ser ligaen
resultater af sit aggressive kulturelle arbejde i Sydslesvig ved en voksende
tilgang til de danske skoler og krav hos de ældre om orientering
mod nord, om dansk undervisning, danske skoler, danske bogsamlinger
og dansk kirkegang”. Dette skyldtes særlig det oplysningsarbejde,
som blev foretaget gennem Südschleswigsche Flugschriften – i liga-pjecen
fordansket til: Sydslesvigske Flyveskrifter, – redigeret af P. Lassen, Strukstrup.
“Disse skrifter betaler ligaen. De udsendes i 6-8000 eksemplarer i
et bredt bælte nord for Ejderen til lige så mange slesvigske familier i den
urgamle danske befolkning, der ved disse nationalt finder ind til sig selv
og erkender deres afstamning som danske med hjemstavn i Danmark. Så
følger børnenes tilgang til dansk skole og de voksnes danskundervisning.
517