hent som pdf (9 MB) - Studieafdelingen og Arkivet - Dansk ...

es energi hidtil været helliget “stenografi” og “maskinskrift”, sluttede
The Week. Det har nu ikke kunnet bekræftes, at denne historie, der – selvom
den lyder temmelig fantastisk – rent faktisk refererer til virkelige begivenheder,
har nogen som helst forbindelse til Der Schleswiger-affæren. 38
Man kan vist roligt sige, at Ernst Christiansens telegrammer og telefonsamtaler
gjorde deres virkning. Den 24. august 1937 samlede han i Flensborg
Avis op på reaktionerne med velvalgte citater fra Dannevirke, Hejmdal,
Jydske Tidende, Social-Demokraten for Nordslesvig, Nationaltidende, Børsen,
Aalborg Amtstidende, Kolding Folkeblad og Fyns Tidende. Mange af citaterne
fremhævede Flensborg Avis’ arbejde for at vække større forståelse
i Danmark for det nye Tyskland; at Flensborg Avis til tider havde været
endog så moderat over for det nye Tyskland, at det havde ægget til angreb
fra adskillige danske lejre, fremhævede f.eks. Social-Demokraten for
Nordslesvig. De skarpeste udmeldinger friserede Ernst Christiansen dog
for en sikkerheds skyld fra og erstattede med“...”.
På tysk side var man tilsyneladende overrasket over den stærke danske
reaktion. Gestapo, der i sin indberetning i september 1937 fremhævede,
at mange i Danmark stod afvisende over for Der Schleswiger, konstaterede,
at til trods herfor “har den samlede rigsdanske presse, til dels på
skarpeste måde, udtalt sig imod forbudet og betonet, at denne forholdsregel
var egnet til at skade det gode forhold mellem de to lande”. Man
konstaterede også, at Flensborg Avis havde opfordret stærkt til “nun erst
recht” med troskab at slutte op om den danske avis. “Med lidt god vilje
og med hjælp fra naboer og venner ville det være muligt for enhver at
tilegne sig danske sprogkundskaber”, havde Flensborg Avis erklæret. Gestapo
indberettede endvidere, uden at tage stilling til rigtigheden heraf, at
man fra dansk side nu regnede med forøget tilmelding til danskkurser. 39
Forbudet havde med andre ord ikke alene vakt uro nord for grænsen og
dermed belastet det dansk-tyske forhold; det ville formentlig også føre til
en forøget udbredelse af det danske sprog syd for grænsen. Set fra et tysk
synspunkt var det et på alle måder kontraproduktivt resultat.
De tyske aviser gjorde foreløbig ikke meget ud af sagen: Flensburger
Nach richten kaldte forbudet “et led i den nye ordning for mindretalsretten”,
og i en længere artikel af Ernst Schrøder om “hvad den danske side
har glemt”, greb man til at citere vidt og bredt fra forskellige danske udtalelser
med ønske om grænserevision – til dels med udtalelser helt tilbage
fra 1890’erne, 40 altså længe inden Nordslesvig var blevet genforenet! Den
danske konsul i Hamborg, Marinus L. Yde, mente, at man fra dansk side
heroverfor kunne indskrænke sig til at konstatere, at de af Ernst Schrøder
citerede personer enten var afgået ved døden eller slet ingen indflydelse
havde på dansk politik. 41
Nordschleswigsche Zeitung erklærede, at Flensborg Avis “naturligvis” forsøgte
at drage det tyske mindretal ind i drøftelsen, men at dette var helt
grundløst, “thi et sidestykke til Der Schleswiger findes ikke hos os”. Den
berlinske skrivelse tydede ifølge Nordschleswigsche Zeitung på, at “der
591