hent som pdf (9 MB) - Studieafdelingen og Arkivet - Dansk ...

Zahle, at den seneste irettesættelse, som bade havde tildelt Flensborg Avis
– vedrørende omtalen af mindretalsmedlemmers afskedigelse fra deres
arbejdspladser – kun havde haft et såre pauvert resultat. Flensborg Avis
havde, som det er fremgået, ikke indstillet sine påtaler af sådanne tilfælde.
Propagandaministeriet arbejdede efter alt at dømme i sommeren 1936
endvidere med forskellige planer for at få Flensborg Avis “gleichgeschaltet”,
og det lod efter Herluf Zahles kilder at dømme til, at “man vil blive
stående ved et forsøg, som lader sig camouflere som velvilje, men i virkeligheden
må befrygtes at være det afgørende attentat på den smule bevægelsesfrihed,
redaktionen endnu har tilbage” og som var en livsbetingelse
for avisen. “Man påtænker nemlig at tilstille bladet alle de fra Propagandaministeriet
udgående ‘hemmelige meddelelser’, som formentlig betyder
lige så mange forholdsordrer”. til at føre den til forsøgets iværksættelse
nødvendige forhandling med redaktør Ernst Christiansen, havde
Karl Frielitz tilbudt sig “under påberåbelse af sine i Udenrigsministeriet i
København i øvrigt meget kritiserede besøg hos danske provinsredaktioner”.
Under forhandlingen i Flensborg ville Frielitz naturligvis “fremstille
tanken som gående ud på at vise bladet en enestående favør”, som tilmed
kun blev ydet på visse bestemte betingelser. F.eks. skulle Flensborg Avis
forpligte sig på at påvise, at meddelelserne ikke kom “over grænsen”, og
de måtte ikke anvendes som “sensationsgrundlag”. Hvordan Flensborg
Avis skulle kunne bære sig ad med at garantere dette, var ikke let at se.
Frielitz havde pålagt det danske gesandtskabs kilde ikke at nævne sagen
for den danske presseattaché, Per Faber, over for hvem han ønskede
sit besøg i berlin hemmeligholdt. 47
Det kan ikke udelukkes, at Frielitz’ understregning af, at Per Faber
helst ikke måtte få noget at vide, var tiltænkt den stik modsatte effekt.
Det vides desværre ikke, hvem det danske gesandtskabs kilde var. Et bud
kunne være Jacob Kronika, der på samme tidspunkt var kommet under
vejr med, at der var noget i gære. Dette havde han underrettet Ernst Christiansen
om, og den føromtalte artikel i Flensborg Avis den 21. august 1936
skal ses som en slags svar på de udenrigspolitiske kandestøberier i Propagandaministeriet.
48
Forsvarstaktikken fra mindretallets side gik atter ud på at sætte den forældede
slesvig-holstenske linje op over for det nye tysklands berlinske linje:
Alnors Handbuch brugte, hedder det i den nævnte artikel, “under videnskabs
maske” en fremgangsmåde og et sprog, “som vi mødte i tvangsfortyskningens
tid før krigen, men senere helst har villet glemme”. nu
var hestefoden altså tydeligt blevet stukket frem igen. “Formålet er fra de
pågældende grænsetyskeres side øjensynlig ikke kun at lange ud i øjeblikket,
men at sværte den danske modpart, i særdeleshed Flensborg Avis.
Man synes ikke, den kuling er hård nok, som bladet er ude i, skønt det er
vanskeligt stillet både imod nord og imod syd. Helst ville man tage livet
af det, men i hvert fald have det fuldkommen bastet og bundet”.
Det var meget rigtigt opfattet. Men at hele kampagnen imod Ernst
Christiansen måske havde til formål at lokke ham til at forløbe sig, synes
534