hent som pdf (9 MB) - Studieafdelingen og Arkivet - Dansk ...

Der er næppe nogen grund til at tvivle på, at ordene er faldet omtrent,
som Kronika citerede dem, og at de er udtryk for den velvilje, han nød
i flere kredse i Berlin. Som det er fremgået, var det heller ikke den rene
smiger – men det er klart, at man fra centralt hold i Berlin lagde et voldsomt
pres på Kronika personligt ved udtalelser af denne karakter: Et fejltrin
fra hans side ville – hvis hans rolle var så helt afgørende, som det her
blev givet udtryk for – have fuldstændigt uoverskuelige konsekvenser for
mindretallet. De centrale myndigheder i Berlin kunne, ved over for Kronika
at overspille hans personlige betydning for mindretallet, nagle ham
fast på dydens smalle sti i forhold til hans korrespondancer til sine dagblade
– og i forhold til hans opførsel i Berlin i det hele taget.
Til gengæld for den velvilje, som Kronika utvivlsomt nød i Berlin, måtte
han være villig til at yde visse gentjenester. Et eksempel på en sådan
gentjeneste var det interview, Kronika i juni 1942 gav til det nazistiske,
dansksprogede 14-dages-tidsskrift Den tyske Ugerevy, der udkom i Berlin
og blev distribueret i Danmark. Men som med de fleste gentjenester havde
dette interview også betydning for mindretallets position i Tyskland
og Flensborg Avis’ fortsatte eksistens. I interviewet understregede Kronika
stærkt avisens betydning for de indkaldne sydslesvigere og søgte at tydeliggøre,
at mindretallet som sådan var ubetinget loyalt og gjorde sin pligt
til det yderste. Interviewet blev efterfølgende af Kronika sendt rundt i
hektograferede oversættelser til praktisk taget alle de officielle tyske steder
og personer, han kunne komme i tanke om. 153
Interviewet med Kronika blev også udnyttet til det yderste i Flensborg
Avis. På ledende plads gav Flensborg Avis den 1. juli 1942 et fyldigt uddrag
(3 1 / 2 spalte) af det nævnte interview i Den tyske Ugerevy, og artiklen
blev tillige gengivet i juli-nummeret af Der Schleswiger.
Interviewet og lederen må ses som en udpræget nødværgeartikel: Her
nævnes som et af de ganske få steder i Flensborg Avis igennem hele krigen
Frikorps Danmark, og i et andet citat blev mindretallets krigstjenestegørende
for første og eneste gang i krigens løb kaldt for “en dansk indsats
i kampen mod bolsjevismen” – i Der Schleswigers julinummer blev denne
vending endog brugt direkte i en deloverskrift. Det er dog værd at bemærke,
at de pågældende vendinger bringes som citat fra Ugerevyen og
ikke som redaktionel tekst.
Artiklen var forfattet af redaktør Hans Wolf-Jürgensen, og det er naturligvis
vanskeligt at afgøre, hvad Kronika rent faktisk har sagt – i forhold
til, hvad Wolf-Jürgensen har skrevet. Situationen har efterfølgende
næppe indbudt til berigtigelser.
Interviewet formede sig i øvrigt som en samtale om mindretallet som
“et stille, men trofast dansk samfund i den tyske herbergstat”. Kronika
udtalte, at han altid havde haft “glæde af de mange forhandlinger, han
har ført på det danske mindretals vegne med officielle tyske myndigheder.
Det er så godt som altid lykkedes at nå til fuld forståelse, og han har
mødt en officiel tysk indstilling, der vil det bedste forhold mellem dansk
og tysk i grænselandet”, hedder det i Wolf-Jürgensens gengivelse. Kronika
udtalte sig “med varme og glød” om mindretallet som “den eneste
893