hent som pdf (9 MB) - Studieafdelingen og Arkivet - Dansk ...

“Tyskland har fået sin folkehøjskole. Dens navn er arbejdstjenesten”. Således beskrev
Kronika det, han havde set på Rigspartidagen i Nürnberg i 1935: 54.000
mænd fra Reichsarbeitsdienst (RAD) havde i kor aflagt en nationalsocialistisk
“trosbekendelse” – en begivenhed, der gjorde et vældigt indtryk og gav anledning
til begyndende bekymring hos den kristent troende Kronika. Foto 1935 fra Sammelwerk
Nr. 15. Adolf Hitler. Bild Nr. 135. Gruppe 66. Reichsparteitag 1935:
Die Arbeitssoldaten. (Studieafdelingen og Arkivet ved Dansk Centralbibliotek).
handlede hos jøder o.s.v. Dette blev som regel meddelt helt nøgternt og
ukommenteret – dog skinnede lejlighedsvis en vis bekymring igennem. 68
Det var ikke muligt for Flensborg Avis at tage direkte stilling til disse
spørgsmål. Men på en egen, indirekte måde skete det alligevel: I omtaler
af danske jøder lagdes der særlig vægt på deres danskhed: Axel Henriques
kaldtes i nekrologen over ham den 13. juli 1935 en dansk humorist. Og da
den fra “Dreyfus-affæren” 1894-1904 kendte franske jøde Alfred Dreyfus
døde den 12. juli 1935, blev han blev beskrevet som “det uskyldige offer
for svindel og korruption” og kaldt “jøden, der ikke havde forrådt sit
franske fædreland”. Antisemitterne i Frankrig havde, alene fordi Dreyfus
var jøde, været “overbeviste om, at han var en skummel forræder”, hed
det. 69
Den tyske rigsbankpræsident, Hjalmar Schacht, advarede i en tale den
18. august 1935 om, at jødeforfølgelser i Tyskland påvirkede udlandets
lyst til at købe tyske varer. Der måtte derfor skrides ind imod den lovløse
antisemitisme. Jacob Kronika regnede med, at Schacht havde “den tyske
politiks ansvarlige ledelse på sin side”, og at hans tale ville komme til at
virke som en “bremse over for de yderligtgående”. 70 Heri tog Kronika nu
alvorligt fejl.
Jødelovgivningen – Nürnberg-lovene – som blev bekendtgjort den 15.
447