hent som pdf (9 MB) - Studieafdelingen og Arkivet - Dansk ...

Christiansen. Uden den danske udenrigstjeneste i ryggen var Alnor-affæren
næppe endt så heldigt, og Ernst Christiansen måtte sande, at der
var grænser for, hvor langt den danske regering ville gå i sin støtte. Men
Dansk Grænselære udkom faktisk senere på tysk – dog først i 1939. 4
12.2. Danske planer om at flytte Flensborg Avis nord for grænsen – økonomi
1936-1937
Slesvig-holstenernes kamp mod Ernst Christiansen og Flensborg Avis
havde foreløbig ikke ført til avisens lukning. Men de kunne måske spare
sig ulejligheden, for Flensborg Avis’ økonomi blev stadig ringere – og
der var ikke stor vilje til at komme avisen til undsætning. De foreløbige
regnskabstal for 1936 så i januar 1937 ganske vist forholdsvis gode ud, og
bladet ville med den gamle kurs have kunnet klare sig uden tilskud. Men
“hvorledes står det til med bevillingen for det kommende finansår?”,
spurgte Ernst Christiansen den 29. januar 1937 Hans Jefsen Christensen.
“Situationen hernede er jo ret alvorlig, idet den gamle slesvig-holstenske
lejr har fået indpas i de ledende nationalsocialistiske blade nord for Elben
og både Flensborg Avis (og jeg personlig) og de danske skoler over hele
linjen lægges for had på den mest krænkende måde som en hindring for
kravet om grænseflytning. Under disse forhold skulle det synes, at enkelte
holds irritation over for avisen måtte træde til side”. 5
Situationen så ikke god ud. Hans Jefsen Christensen rådede kun over
8.500 kroner, som han straks sendte, men derefter var kassen også tom
– og der var ingen udsigt til bevillinger foreløbig. 6 Og det skulle vise sig,
at Ernst Christiansens forhåbning om større tolerance overfor avisen ikke
holdt stik: “Desværre ligger det lidt tungt med hensyn til fremtiden”,
måtte Hans Jefsen Christensen den 3. februar 1937 med beklagelse meddele,
“J.P. Nielsen synes at have lagt sig voldsomt fast på at forholdet til
Flensborg Avis må afvikles fra statens side. Vi havde møde om det i sidste
uge og skal have det igen så snart det måtte passe [indenrigsminister,
Christen Nielsen] Hauge, der også synes at være meget uvillig stemt over
for bladet”. Hans Jefsen Christensen lovede at sætte den private indsamling
i gang og håbede så at kunne “tage det første stød derigennem ligesom
i fjor – og kommer tid kommer råd”, trøstede han. “Der er fremsat en
tanke om muligheden af at flytte trykkeriet og det hele manuelle arbejde
med bladet nord for grænsen, men bibeholde redaktionen i Flensborg for
om muligt ad denne vej at opnå betydelige besparelser. En sådan tanke
lader sig vel ikke realisere?”, spurgte Hans Jefsen Christensen, der i et PS
tilføjede: “Hvis en udvej kunne findes, der gjorde bladet fri af partipolitiske
trakasserier, så bladet kunne nøjes med en årlig støtte, der gik ned
under det nu privat fremskaffede, var det en lykke”. 7
Ernst Christiansen var – ikke uventet – modstander af idéen om at flytte
avisen – eller i hvert fald dets sætteri og trykkeri – nord for grænsen.
Han tilbageviste de forskellige spareforslag: “Det spørgsmål opkastes
atter og atter, om bladets udgifter kan nedskæres, så der ikke blev brug
for så stort et tilskud”. Men det var jo bladets valutatab, der skulle dæk-
571